Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

B, Centrospermæ; Orden Curvembryæ. 209 falsk Bær ved at indesluttes af en nedre, blivende og mere ell. mindre kjødagtig udviklet Del af Perigoniet, medens det øvrige af dette kastes af. Kimbladene ere ofte sammenrullede og ulige store. De fleste Arter ere Urter, nogle Træer (Pisonia o. a.); Bougain- villea er en Lian. Stænglerne ere ofte knæede; Bladene ere enkelte, fjerribbede, spredte eller modsatte, uden Axelblade. — Karstrængene ere spredte. De fleste af de 130 Arter findes i Troperne især S. Am. Prydplanter ere Arter af Mirabilis (Am.); Thein findes i den af P. W. Lund opdagede Neea theifera Ørsted. C. Gruppen Aphanocyclicæ. Navnet betegner det for Gruppens Flertal af Familier karakte- ristiske: at Blomsten helt eller delvis er ell. synes acyklisk; paa faa Und- tagelser nær er den en undersædig og regelmæssig Tvekjønsblomst med dobbelt Blomsterdække, frie Bæger- og Kronblade, mange frie Støv- blade (Linnés Mangehan nede), og ligeledes er der ogsaa hyppigst 1 bladede Støvveje og Ferfoldfrugt (Ord. Polycarpicæ). — Hertil høre de tre Ordener: Polycarpicæ, Hydropeltidinæ og Rhoeadinæ. 1. Orden, Polycarpicæ; de Flerfoldfrugtede. Hovedkjendemærket er: de frie, i Regelen talrige Frugt- blade i hver Blomst (undt. Lauraceæ, der have én 3bladet Støvvej). Blomsterne ere næsten alle Vegne regelmæssige, tvekjønnede, undersædige og acykliske, heniicykliske eller cykliske og hyppigst 3- eller ötallige. De fleste have dobbelt Blomsterdække; Spaltning og Undertrykkelse forekomme aldrig, og Blomsterdelene anlægges akropetalt. Frøhvide findes hos næsten alle (undt. f. Ex. Lauraceæ). 1. Lauraceæ; Lavrliærfamilion. De herhen hørende Planter ere Træer eller Buske, hvis Blade altid mangle Axelblade, ere enkelte, oftest lancetformede ell. elliptiske, helrandede, fjerribbede med et fint Aarenet mellem Ribberne, læder- agtige og stedsegrønne; ofte ere de prikkede af klare Kjertier med ætherisk Olie, og hyppigst ere de spredte. Blomsterne sidde i top- formede Stande og ere alle Vegne smaa (hyppigst 3—5Mm- i Tværsnit), grønlige, hvidlige eller gullige; de ere regelmæssige, omkringsædige (Fig. 203) med et oftest skaal- eller krukkedannet Underbæger, 14