Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

212 C, Aphanocyclicæ; Orden Polycaipicæ. Fam. (100 Arter) har sit Hjem i den nordi. Zones middelvanne Egne, især As. Berberis vulgaris har hjemme i S. og Mellem -Evr.; den og andre Arter tilligemed Mahonia aquifolium (N. Am.) o. fl. plantes som Prydbuske. Der er hos flere et gult Farvestof i Rod og Stamme. Medicinsk er Podophyllum peltatum (Podophyllin). 3. Fam. iHenispermaceæ har Navn af de mere eller mindre halv- maaneformet krummede Frugter og Frø. Blomsterne ere tvebo. Hyppigst findes samme Bygning som hos Berberis (3 3 B, 3 -J- 3 K, 3 —|— 3 St) med den Afvigelse, at der er 3 enbladede Støvveje; men i nogle Slægter findes der andre Tal. Blomsternes forskjellige Former ni. m. maa her forbigaas. Støvbladene voxe ofte sammen i 1 Knippe (se næste Fam.). Frugterne ere Stenfrugter. — De herhen hørende Planter (med urte- eller træagtige Stængler) ere næsten alle slyngende eller klatrende og have spredte, haand- eller skjoldformede, undertiden lappede Blade uden Axelblade. De findes i Troperne (100 Arter) og udmærke sig ved Rigdom paa bitre og giftige Æmner. Officinel er: Kolumborod af Jateorrhiza palmata (0. Afr.); som Prydplante plantes Menispermum Canadense (N. Am,); Frugterne af Anamirta Coeculus (O.Ind.) ere giftige (»Kokkelskorn«). 4. iflyristicaceæ; Muskatnødfamilien. Har kun en eneste Slægt, Myris tica, med c. 100 Arter, der alle ere Buske eller Træer. Bladene ere spredte, uden Axelblade, enkelte, helrandede, læderagtige og fjerribbede, altsaä omtrent som i Lavrbærfamilien, med hvilken Fam. denne ogsaa har følgende Over- ensstemmelser: de fleste Arter ere aromatiske og have i Vegeta - tionsorganerne gjennemskinnende, klare Kjertier med flygtige Olier. De regelmæssige Blomster ere tvebo, 3tallige og have et enkelt, sam- bladet (krukke- ell. klokkeformet), kjødfuldt Blomsterdække med 3 i Knoppen klaplagte Tænder; i tf findes en midtstillet Søjle med et forskjelligt Antal (Multiplum af 3) udavendte Knapper og i 9 en 1 rummet Støvvej, dannet af 1 F med 1 Æg. Frugten (Fig. 207) er en omtrent pæreformet, bæragtig (kjødet, farvet) Kapsel, soin aabner sig i Bug- og Rygsøm, hvorved det store Frø blottes; dette har en stor, rød, uregelmæssig fliget Frø-Kappe, den saakaldte »Muskat- blomme«; »Muskatnødden« er derimod Frøet med den indre, tyndhindede Del af Frøskallen, der uregelmæssig trænger ind i Frø- hviden og gjør, at denne paa Gjennemsnit er ganske marmoreret; •den ydre mørkebrune, haarde og sprøde Del af Frøskallen er deri- mod fjærnet. Frøkappen og Frøhviden ere meget rige paa flygtige Og fede Olier. — Familien findes i alle Troper. De fleste Arter finde Anvendelse ved deres aromatiske Frø og Frøkapper, især dog M. fragrans (nioschata) fra Molukkerne; den dyrkes i særegne Plantager ikke blot i sit