Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
C, Aphanocyclicæ; Orden Polycarpicæ.
6. Fam. Magnoliaceæ.
Ligesom Anonaceerne ere disse Planter kun Ti’æer eller Buske med
spredte, ofte læderagtige, helrandede Blade, men de adskille sig strax
derved, at de have Axelblade, der (som hos Ficus) kræmmerhusformig ere
sammenrullede om de ovenfor staaende, yngre Dele og afkastes ved det
næste Blads Udfoldning, i det de efterlade et ringformet Ar (kun Illicieerne
mangle Axelblade). Frøhviden er ikke foldet.
A. Hos de egentlige Magnolier (Magnolia, Liriodendron o. a.)
sidde Blomsterne enkeltvis, før Udspringningen omfattede af et kræmmer-
husfonnet Hylsterblad , som svarer til Løvbladenes Axelblad. Som hos
Anonaceerne bestaar Blomsterdækket almindelig af 3 tretallige Kranse, af
hvilke den ydre undertiden er bægeragtig (Liriodendron, de fleste Magnolia-
Arter), undertiden farvet som de andre; men flere Blade kunne ogsaa
forekomme. Der er mange skruestillede St og F. De sidste sidde paa en
lang, tendannet Frugtbund og ere indbyrdes mere eller mindre samnien-
voxede, undtagen hos Liriodendron, hvor de ere frie. Denne har vingede
Nødder; hos Magnolia aabne Smaafrugterne sig i Ryg- og Bugsøm, og
Frøene hænge da frit ud ved de elastiske Traade, som dannes af Fro-
strængens og Navlestribens Kar; de ere røde og stenfrugtagtig uddannede,
i det det ydre Lag i Skallen er kjødfuldt (et meget sjældent Forhold).
B. Illicieerne afvige ved Manglen af den ejendommelige Axel-
bladdannelse og derved, at Frugtbladene staa i 1 Krans paa en kort
Frugtbund. Bladene ere prikkede af Kjertier med ætherisk Olie.
De 60 kjendte Arter findes alle i varme eller middelvarme Lande;
ingen findes i Evr. eller Afr. Størst Anvendelse have de fundet som
Prydplanter, f. Ex. Tulipantræet (Liriodendron tulipifera, N. Am), Magnolia
grandiflora (N.Am.), Yulan og fuscata (Kina) m. fl. — Frugterne af Illi-
cium anisatum (Stjærneannis fra 0. As.) og Barken af Drimys Winteri
(S. Am.) ere stærkt aromatiske, den første officinel.
7. Nær Magnoliaceerne staa Calycanthaceæ, som især afvige
ved frøhvideløse Frø og modsatte Blade paa 4kantede Grene. I Haver
plantes hyppig Calycanthus floridus, der har 25—30 eller flere brun-
røde P, 20—30 St (af hvilke de inderste ere golde) og omtrent 20 Støv-
veje, alle i fortsat Skruestilling, men Støvvejene sidde som hos Rosa i den
krukkeformig fordybede Frugtbund, saa at blot Griflerne rage frem af
Mundingen. — Der er 3 nordam. (Calycanthus) og 1 japansk (Chimonanthus)
Ärt, alle rige paa aromatiske Æmner. De henføres ofte blandt de Rosen-
blomstrede, men afvige væsentlig ved deres acykliske Blomster.
8. Ranunculaceæ; Ranunkelfamilien.
Næsten alle Arter ere Urter (undt. f. Ex. Clematis); Bladene
ere spredte (undt. Clematis), have en stor, omfattende Skede (uden
frie Axelblade) og en hyppig haandribbet og delt Plade. Blomsterne
ere undersædige med en oftest stærkt hvælvet Frugtbund (Fig. 211),