Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

C, Aphanocyclicæ; Orden Polycarpicæ. 215 tvekjønnede, regelmæssige (undt. Delphinium og Aconitum); deres Bygning er meget forskjellig; nogle have alene kransstillede Blade (eucykliske Blomster), andre alene skruestillede (acykliske), andre begge Dele (hemicykliske); karakteristisk er, at de forskjellige Formationer (særlig Bæger og Krone) ikke ere saa forskjellige eller saa skarpt adskilte som ellers; Blomsterdækkets Blade ere i Knoplejet taglagte (undt. Clematis); der er mange Støvblade (Linnés Klasse XIII), og deres Knapper vende hos de fleste udad. Mange Ibladede, frie Støv- veje (undt. Nigella) med 1 eller flere paa Bugsømmen stillede Æg; Frugten er enten en Nød eller en Bælgkapsel (Actæa har Bær). Frøet har en stor Frøhvide og en lille Kim. Fig. 208. Diagram af Aquilegia vulgaris; sp: Spore. Fig. 209. Diagram af en Kvast afRanunculus acer (Forblad a‘ s Knop antidiom, fremmeligst). Blomsten er cyklisk i Bæger og Krone, acyklisk (efter 28T) i Støv- bladene. Fig. 210. Diagram af en acyklisk Raunnkulacé (kun 3 St ere antydede); Bægeret efter Kronen og alle følgende Blade eller Blomsterne ere i Almindelighed endestillede allerede paa Hovedaxen, og Sideaxerne danne smaa, kvastformede Forgreninger. Blomsterne vise følgende Forskjelligheder i Grundplan: Eucykliske, d. e. helt igjennem dannede af afvexlende Kranse, er Aquilegia (Fig. 208), Xanthorhiza og undertiden Eranthis. Hemicyklisk, d. e. med B og K i alternerende Kranse, derefter Skruestilling (hyppigst efter Hovedrækkens Brøker): Ra- nunculus (Fig. 209), Myosurus, Pæonia, samt flere andre Slægter helt eller i visse Arter. Acyklisk, d. e. gjennemgaaende dannede af skruestillede Blade, saa at B og K ikke skifte med hverandre, selv om de have samme Tal: Adonis (Fig. 210), Aconitum. Delphinium-Arter, Nigella-Arter, Helle- borus. Bægerets Blade ere her stillede efter r ) Kronens efter eller 8’ T%’ '/t St og F ligeledes efter højere Brøker i Hovedrækken. Slægterne Caltha, Anemone, Thalictrum og Clematis have enkelt Blomsterdække, som hyppigst er kronbladagtig farvet; det viser sig da, at det er Bægeret, hvis Blade ere kronbladagtige, medens de Blade, der i andre Slægter uddannes som Krone, her ere Støvblade; i Slægterne Helle- borus, Eranthis, Nigella, Delphinium og Aconitum er Bægeret ligeledes kronbladagtigt, men Kronbladene ere her til Stede i usædvanlige (kræm- merhuslignende) Former, og gaa næsten helt op i den Funktion at være Honninggjemmer.