Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Protofyter. Ord. Schizomycetes. 11 andre Vædsker ved at ilte dem (Fig. 5, e). Endelig er der ogsaa Sygdom fremkaldende Stav-Bakterier, f. Ex. den, der er Grunden til den af Pasteur saa fortrinlig studerede Pebrine hos Silkeormen. Traadbakterierne (Bacillus) ere længere, cylindriske, mere traadformede Bakterier, der ligne Oscillarierne og kunne hænge sammen i traadformede Rækker; de danne meget sjældent Gelémasser, men optræde frit og ofte livlig bevægende sig i uhyre Sværme, naar der er tilstrækkelig Ilt til Stede. Sjældent danne de Farve- stoffer, hyppigt findes de i raadnende Vædsker uden Farvedannelse; en Art formenes at være virksom ved Smørsyregjæringen og Oste- dannelsen. Herhen hører den ikke selvbevægelige Miltbrandbakterie (Bacillus Anthracis; Fig. 7 og 8), der hos Dyr og Mennesker be- Fig. 7. Miltbrandbakterier med røde Fig. 8. Miltbrandbakterier i Sporedannelse; (b) og hvide (a)Blodlegemer. Forstørrelsen 450 Gange. vislig fremkalder den dødelige Miltbrand-Sygdom. Den danner Sporer (som afbildet i Fig. 8), idet den voxer ud til meget lange Traade, i hvis hele Længde de da dannes, som om den var en lang Oscillaria, hvis Celler alle bleve sporedannende. Sporerne ere i Stand til at ligge flere Aar uden at tabe Livskraften, medens Bak- terien selv dør efter faa Ugers Forløb, naar den ikke bliver ført over i en af sine Værter. Beggiatoa kaldes meget lange, ugrenede, farveløse Traade, der tillige ere meget tykkere og kraftigere end Stavbakterierne og ofte tydelig dannede af mange i en Række stillede Celler ganske som Oscillarierne, hvis farveløse Analogon de danne; de have ogsaa Oscillarias Bevægelsesmaade, undertiden tillige Evne til Sammen-