Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

C, Aphanocyclicæ; Orden Hydropeltidinæ. 221 siddende og straaleformet (Tallet af Straalerne svarer til Tallet af Frugtblade); se Fig. 216. Frugten er et svampet Bær med mange Frø, som have en stor Perisperm foruden Endosperm (Fig. 216, C). De langstilkede Blade ere svømmende og oftest hjærteformig- elliptiske, læderagtige, glinsende paa Overfladen, undertiden (som hos Victoria regia) med stærkt fremspringende Ribber paa Underfladen. De store, langstilkede Blomster staa enkeltvis; B, K og St gaa ofte jævnt over i hverandre, i det Kronbladene blive smallere og smallere, derpaa faa Støvknapper paa hver Side af Spidsen og efterhaanden større Knapper i Forhold til Traaden. Fig. 216. A; Nyniphæa-Blomst i Længdesnit. B: Nymphæa-Frugt. C: Frø af Nup har i Længdesnit. Slægterne kunne deles i 2 Grupper: A. Pentasepdlce med 5 Bægerblade og undersædig Blomst. Hertil hører J\uphar. Kronbladene have en Honninggrube paa Ryggen, og Bægerbladenes farvede Indersider fungere som KronbL; den ægformede Støvvej er fuldstændig fri. — N. luteum er inden- landsk: gulblomstret, med hyppigst 13 K og 10—16 Rum i Frugt- knuden. Rodstokken er vandret, indtil 5 — 6 Cm. tyk og bærer paa sin Underflade en Mængde Rødder, som ved deres Død efterlade et fordybet Ar; Bladene staa i en Skruelinie og Blomsterne enlige i visse Bladaxler. Mærkelig er Rodstokkens Bygning: Karstrængene ere spredte og lukkede ganske som i en enkimbladet Stængel. — Frøspredningen 'finder Sted derved, at Frugten skiller sig i Stykker, der svare til et Rum med omgivende Væg’ og disse drive om. indtil Frøene ved Frugtvæggenes Opløsning synke til Bunds.