Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

222 C, Aphanocyclicæ; Orden Rhoeadinæ. B. Tetrasepcilæ have 4 Bægerblade, og Blomsten er mere eller mindre oversædig. Hos Nymphæa (Fig. 216) sidde B under- sædig, men K og St i forskjellig Højde paa Frugtknuden, indtil lige under Arret. (Hos Victoria og Euryale er Frugtknuden helt undersædig, og K og St hæves endog paa et bægerforniet Rør op over Arret). De 4 Bægerblade frembyde et usædvanligt Stillingsforhold, der ikke er ret opklaret; det har fremkaldt den Theori, at det forreste er et støttende Dækblad, som er forskudt ud paa sin Stilk, og de to sidestillede de to Forblade, medens det bageste skulde være et »supplementært« Blad. — Nymphæa alba (Nøkkerose) er indenlandsk. Dens Frø have Frøkappe; de kunne flyde om paa Vandet og saaledes spredes. Victoria regia fra Amazonflods-Bassinet og Euryale ferox fra As. have kjæmpemæssige Blade; den førstes have 4—5 Meter i Om- fang, og- Randen er bøjet 5—14 Cm. i Vejret; Blomsterne ere c, 75 Cm. i Omfang og gaa i et Døgn over fra hvidt til rosenrødt. Hos Victoria er der under Blomstringen iagttaget en Varmeudvikling af indtil c. 14° C. over Luftens Temperatur sammen med en stærk Kulsyredannelse. De c. 30 Arter ere fundne i alle Verdensdele. — Ringe Anvendelse; Rodstokkene og Frøene af nogle kunne benyttes som Næring; Euryale ferox dyrkes endog. Nymphæa Lotus var hellig hos Ægypterne. 3. Orden. Rhoeadinæ. Hertil liøre næsten udelukkende urteagtigePlanter med spredte Blade uden Axelblade. Blomsterne ere cykliske, 2- eller 4-tal- lige, have dobbelt Blomsterdække, ere undersædige, tve- kjønnede, regelmæssige og have 1 flerbladet (oftest trans- versal 2-bladet) Støvvej (Fig. 217, 218); Frugtknuden er Irummet med vægstillede Ægstole, men bliver hos nogle flerrummet ved Udviklingen af en falsk, hindeagtig Skillevæg mellem Ægstolene; Frugten er næsten allevegne en Kapsel, der aabner sig saaledes, at Midtstykkerne af Frugtbladene løsne sig som Klapper, der ingen Frø bære, medens Bugsømmene staa tilbage som en frøbærende Ramme (replum). — I de fleste Tilfælde ere Arrene kommis s ur ale, d. e.: de staa over Bugsømmene og ikke over Ryglinien af Frugt- bladene. Papaveraceerne og Fumariaceerne have, Crucifererne og Capparidaceerne mangle Frøhvide. Gjennem Papaveraceerne slutter denne Orden sig til Nymphæaceerne og de Flerfoldfrugtede; gjennem Resedaceerne til den næste Orden. Spredte Afvigelser fra ovenstaaende ere: Omkringsædige Blomster findes hos Eschscholtzia, Subularia og enkelte Capparidaceer; 3-Tal i