Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C, Aphanocyclicæ; Orden Rhoeadinæ
231
3die Gruppe. Nødfrugtede: Frugten er en kort, uleddet,
lrummet og Ifrøet Nød, og Frugtstilkene ere ofte lange, slanke og
nedbøjede. (Undertiden findes en tynd Frøhvide).
Isatis (Vajd) har en oftest aflang, smalvinget Nød, der dog
kan spalte sig efter en Flade, som adskiller de to Frugtblade, oil.
L tinctoria. — Bunias (Takkeklap) med sammenfoldede Kimblade;
Neslia osv.
4de Gruppe. De Led frugtede have en kort eller lang Frugt,
der ved Tværvægge er delt i lige saa mange Rum, som der er Frø,
og som ved Modenheden almindelig spalter sig paa tværs i et tilsvarende
Antal nødagtige Stykker (en »Led-
skulpe«).
Crambe (Strandkaal, Fig.
226, A). Frugten har 2 Led; det
nedre ligner en kort tyk Stilk og
er goldt, det øvre er kugleformet
og har 1 Frø. — C ak ile (C.
maritima, Strandræddike): det
nedre Led er trekantet, lrummet,
det øvre mere sværdformet, 1-
rummet. o=.
R a p h a n u s har en lang Skulpe,
som hos R. sativus (Ræddiken) er
svampet og svagt indsnøret (Fig.
226 C), men hverken aabner sig
eller deler sig paa tværs (et Slags
Bær), og som hos R. Raphani-
strum (Kiddiken, Fig. 226 B) er
perlesnorformig indsnøret og deler
sig i mange Stykker, o». R.
A
Fig. 226.
Frugt af:
A, Crambe;
B,Raphan us
Raphani-
strum;
C, R a p h a n u s
sativus.
B
G
sativus: Knolden er dannet af det
hypokotyle Stængelstykke, efter at dettes yderste Barkdele ere sprængte (der
sidder alm. to Lapper af dem foroven paa Knolden).
De c. 1200 Arter (med 170 SI.) have især hjemme i den gamle
Verdens kolde og middelvarme Egne (Evr., V. As.); mange ere Udkrudts-
planter hos os, f. Ex. Agerkaal, Agersennep, Kiddike, Hyrdetaske o. fl. —
Familien har skarpe og olieagtige Æmner. Olie vindes af de olierige Frø
især af Raps, Rybs og Camelina. Kj ø k k e n urter ell. Foderplanter ere
flere f. Ex. Brassica oleracea med dens mange Varieteter: Blomkaal (den
hele Blomsterstand er abnormt stærkt forgrenet og opsvulmet), overjordisk
Kaalrabi (var. gongylodes, med opsvulmet, knoldformet Stængel), Grønkaal, Rød-
kaal, Hvidkaal osv.; Br. campestris var. esculenta(Hvidroe ogTurnips); B.Napus