Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
C, Aphanocyclicæ; Orden Rhoeadinæ 231 3die Gruppe. Nødfrugtede: Frugten er en kort, uleddet, lrummet og Ifrøet Nød, og Frugtstilkene ere ofte lange, slanke og nedbøjede. (Undertiden findes en tynd Frøhvide). Isatis (Vajd) har en oftest aflang, smalvinget Nød, der dog kan spalte sig efter en Flade, som adskiller de to Frugtblade, oil. L tinctoria. — Bunias (Takkeklap) med sammenfoldede Kimblade; Neslia osv. 4de Gruppe. De Led frugtede have en kort eller lang Frugt, der ved Tværvægge er delt i lige saa mange Rum, som der er Frø, og som ved Modenheden almindelig spalter sig paa tværs i et tilsvarende Antal nødagtige Stykker (en »Led- skulpe«). Crambe (Strandkaal, Fig. 226, A). Frugten har 2 Led; det nedre ligner en kort tyk Stilk og er goldt, det øvre er kugleformet og har 1 Frø. — C ak ile (C. maritima, Strandræddike): det nedre Led er trekantet, lrummet, det øvre mere sværdformet, 1- rummet. o=. R a p h a n u s har en lang Skulpe, som hos R. sativus (Ræddiken) er svampet og svagt indsnøret (Fig. 226 C), men hverken aabner sig eller deler sig paa tværs (et Slags Bær), og som hos R. Raphani- strum (Kiddiken, Fig. 226 B) er perlesnorformig indsnøret og deler sig i mange Stykker, o». R. A Fig. 226. Frugt af: A, Crambe; B,Raphan us Raphani- strum; C, R a p h a n u s sativus. B G sativus: Knolden er dannet af det hypokotyle Stængelstykke, efter at dettes yderste Barkdele ere sprængte (der sidder alm. to Lapper af dem foroven paa Knolden). De c. 1200 Arter (med 170 SI.) have især hjemme i den gamle Verdens kolde og middelvarme Egne (Evr., V. As.); mange ere Udkrudts- planter hos os, f. Ex. Agerkaal, Agersennep, Kiddike, Hyrdetaske o. fl. — Familien har skarpe og olieagtige Æmner. Olie vindes af de olierige Frø især af Raps, Rybs og Camelina. Kj ø k k e n urter ell. Foderplanter ere flere f. Ex. Brassica oleracea med dens mange Varieteter: Blomkaal (den hele Blomsterstand er abnormt stærkt forgrenet og opsvulmet), overjordisk Kaalrabi (var. gongylodes, med opsvulmet, knoldformet Stængel), Grønkaal, Rød- kaal, Hvidkaal osv.; Br. campestris var. esculenta(Hvidroe ogTurnips); B.Napus