Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

232 C, Aphanocyclicæ; Orden Rhoeadinæ. var. Napobrassica (Kaalrabi) og var. rapifera (Rutabaga); Raphanus sativus (Ræddike, fra As.). R. caudatus (Slangeræddike). Nasturtium ot’ficinale (Brøndkarse), Lepidium sativum (Havekarse) og Barbarea præcox (Vinterkarse). Crambe maritima (Strandkaal). Som Krydderi især Frøene (Melet) af Brassica nigra (sort Sennop) og Sinapis alba (hvid Sennop); der ere officinelle ligesom Roden af Cochlearia Armoracia (Peberrod) og de urteagtige Dele af Cochlearia officinalis. — Et blaat F arve aenine vindes af Isatis. — Prydplanter: Cheiranthus Cheiri (Gyldenlak), Matthiola (Lev- køj), Iberis, Hesperis, Lunaria o. a. Vellugtende Blomster ere sjældne i Familien. 4. Capparideæ; Kapersfamilien. Slægtskabet med Korsblomsterne er saa nøje, at visse Former vanskelig adskilles fra dem. Blomstens Grundplan er det samme i Tal og Stilling, men det modificeres ved Støv- bladenes forskjellige Uddannelser: i nogle Slægter ere alle 4 St ukløvede, i andre ere begge de 2 mediane kløvede som lios Korsblomsterne (6hannecle, men ikke 4mægtige), i andre Slægter kun den ene af dem, i atter andre Tilfælde kløves de i mere end 2, og endelig kunne ogsaa de to sidestillede findes kløvede, saa at mangehannede Blomster op- staa. Den tobladede Frugtknude er 1 rummet (uden falsk Skillevæg), men flere end 2 F kunne optræde. Frugtknuden bæres af en lang (indtil fodlang) Stilk (gynophorum); ogsaa mellem Støv- blade og Krone kan en saadan findes (Fig. 227). Frugten er en (lang) Skulpe (Cleome, Gynandropsis), eller et Bær (Capparis). — Nogle have uregelmæs- sige Blomster. — 300 Arter ere kjendte, som fortrins- vis findes i den varme Zone; de fleste ere Træer og Buske, og ogsaa deri afvige de fra Korsblomsterne, at flere have tydelige Axelblade. er Blomsterknopperne af den i Middelhavslandene voxende, klatrende, tornede Busk Capparis spinosa. Fig. 227. D. Gruppen Schizostemones. Blomsterne ere som Regel cykliske med 2 Kranse Støvblade, af hvilke hos nogle Slægter den ene, hos andre den anden ikke kommer til Udvikling. For øvrigt ere de undersædige, regelmæssige, frikronbladede Tvekjønsblomster. Gruppens Navn er valgt for at betegne det i denne Gruppe særlig hyppige Forhold, at Støvbladene