Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

234 D, Schizostemones; Orden Cislifloræ. i 1 Støvvej med vægstillet Ægstol (undt. Astrocarpus og Reseda luteola, der have Flerfoldfrugt), men saaledes, at Frugtknude- hulheden ik'ke lukkes foroven. Frugten er hyppigst en Kapsel; Frøene ere nyreformede, uden Frøhvide, og Kimen er krum. Denne Fam. danner en Overgang mellem forrige Orden og denne; ved dpt hele Ydre, selv Lugten og Smagen, de vægstillede Frøstole, Frøenes Bygning, Blomsterstandene, m. m. slutter den sig nøje til Rhoea- dinæ, ved de uregelmæssige Blomster og den bagtil staaende Di'scus især til Capparideæ; men saa afviger den f. Ex. ganske derved, at det for hin Orden ejendommelige Tal 2—4 i Blomsten ikke findes her, og ved en hel anden Frugtopspringning m. ni. Fra Ord. Cistifloræ afviger den især derved , at Tallet af Blomsterdækkets Blade ikke konstant er 5. — Hos Reseda luteola synes Bæger og Krone begge 4bladede, Fig. 228. Diagram af Reseda odorata. fordi det bageste B undertrykkes, og de to bageste K voxe sammen. — Hvor der er 10 St, staa de i to Kranse d. e. ud for B ogK; er der liere, skal dette bero paa Spaltning. — Astrocarpus er foruden ved sin Flerfold- frugt mærkelig ved Stillingen af Ægget paa Rygsønimen af liugtbladet. Som Nectarium tjener den ofte gule, pladeformede Discus i Blomstens Bagside; Honningen beskyttes af Kronbladenes Plader. Udebliver Insekt- bestøvningen, finder Selvbestøvning Sted i alt Fald hos R. odorata. De fleste af de godt og vel 30 Arter findes i Middelhavslandene og Persien. Dyrket for sin Vellugt er Reseda odorata (fra Ægypten); R. luteola (»Vau«) leverer et gult Farvestof. 2. liolaceæ; Violfamilien. Blomsterne (Fig. 229) ere uregelmæssige, tvekjønnede og undersædige, liave 5B, 5K, 5St, 3F (med Stilling som tegnet). Bægeret er fribladet og har hos Viola smaa, nedad vendte Vedhæng; K fribladet, i Knoplejet nedstigende taglagt; dens forreste Blad er større end de andre og forsynet med en Spore (sp i Fig. 230 A); de 5 St mangle næsten Traade, og Knapperne (a i Fig. 230), som i Spidsen bære en hindeagtig Forlængelse af Knapbaandet (g), slutte meget nøje sammen; de to fortil vendende St liave en sporeformet Honningkjertel, som rager langt ned i Kronbladsporen (Fig. 230, n; Fig. 229); den trebladede Støvvej har 1 Griffel, som i Spidsen er kølleforniig opsvulmet (Fig. 230, B), og en irummet Frugtknude med 3 vægstillede Ægstole; 3klappet Kapsel (med Opspringning i Rjgsømmen). — Mange ere urteagtige Plan ter (f. Ex. Viola), men i Troperne findes ogsaa Buske, enkelte ere Lianer; Bladene ere spredte med Axelblade og i Knoplejet indrullet Plade. Alsodeia- gruppen har en regelmæssig ell. næsten regelmæssig Blomst.