Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
D, Schizostemones; Orden Cislifloræ.
i 1 Støvvej med vægstillet Ægstol (undt. Astrocarpus og Reseda
luteola, der have Flerfoldfrugt), men saaledes, at Frugtknude-
hulheden ik'ke lukkes foroven. Frugten er hyppigst en Kapsel;
Frøene ere nyreformede, uden Frøhvide, og Kimen er krum.
Denne Fam. danner en Overgang mellem forrige
Orden og denne; ved dpt hele Ydre, selv Lugten
og Smagen, de vægstillede Frøstole, Frøenes Bygning,
Blomsterstandene, m. m. slutter den sig nøje til Rhoea-
dinæ, ved de uregelmæssige Blomster og den bagtil
staaende Di'scus især til Capparideæ; men saa
afviger den f. Ex. ganske derved, at det for hin Orden
ejendommelige Tal 2—4 i Blomsten ikke findes her,
og ved en hel anden Frugtopspringning m. ni. Fra
Ord. Cistifloræ afviger den især derved , at Tallet af
Blomsterdækkets Blade ikke konstant er 5. — Hos
Reseda luteola synes Bæger og Krone begge 4bladede,
Fig. 228. Diagram
af Reseda odorata.
fordi det bageste B undertrykkes, og de to bageste K voxe sammen. —
Hvor der er 10 St, staa de i to Kranse d. e. ud for B ogK; er der liere,
skal dette bero paa Spaltning. — Astrocarpus er foruden ved sin Flerfold-
frugt mærkelig ved Stillingen af Ægget paa Rygsønimen af liugtbladet.
Som Nectarium tjener den ofte gule, pladeformede Discus i Blomstens
Bagside; Honningen beskyttes af Kronbladenes Plader. Udebliver Insekt-
bestøvningen, finder Selvbestøvning Sted i alt Fald hos R. odorata.
De fleste af de godt og vel 30 Arter findes i Middelhavslandene og
Persien. Dyrket for sin Vellugt er Reseda odorata (fra Ægypten); R.
luteola (»Vau«) leverer et gult Farvestof.
2. liolaceæ; Violfamilien.
Blomsterne (Fig. 229) ere uregelmæssige, tvekjønnede og
undersædige, liave 5B, 5K, 5St, 3F (med Stilling som tegnet).
Bægeret er fribladet og har hos Viola smaa, nedad vendte Vedhæng;
K fribladet, i Knoplejet nedstigende taglagt; dens forreste Blad er
større end de andre og forsynet med en Spore (sp i Fig. 230 A);
de 5 St mangle næsten Traade, og Knapperne (a i Fig. 230), som
i Spidsen bære en hindeagtig Forlængelse af Knapbaandet (g), slutte
meget nøje sammen; de to fortil vendende St liave en sporeformet
Honningkjertel, som rager langt ned i Kronbladsporen (Fig. 230, n;
Fig. 229); den trebladede Støvvej har 1 Griffel, som i Spidsen
er kølleforniig opsvulmet (Fig. 230, B), og en irummet Frugtknude
med 3 vægstillede Ægstole; 3klappet Kapsel (med Opspringning i
Rjgsømmen). — Mange ere urteagtige Plan ter (f. Ex. Viola), men i
Troperne findes ogsaa Buske, enkelte ere Lianer; Bladene ere
spredte med Axelblade og i Knoplejet indrullet Plade. Alsodeia-
gruppen har en regelmæssig ell. næsten regelmæssig Blomst.