Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
234 D, Schizostemones; Orden Cislifloræ. i 1 Støvvej med vægstillet Ægstol (undt. Astrocarpus og Reseda luteola, der have Flerfoldfrugt), men saaledes, at Frugtknude- hulheden ik'ke lukkes foroven. Frugten er hyppigst en Kapsel; Frøene ere nyreformede, uden Frøhvide, og Kimen er krum. Denne Fam. danner en Overgang mellem forrige Orden og denne; ved dpt hele Ydre, selv Lugten og Smagen, de vægstillede Frøstole, Frøenes Bygning, Blomsterstandene, m. m. slutter den sig nøje til Rhoea- dinæ, ved de uregelmæssige Blomster og den bagtil staaende Di'scus især til Capparideæ; men saa afviger den f. Ex. ganske derved, at det for hin Orden ejendommelige Tal 2—4 i Blomsten ikke findes her, og ved en hel anden Frugtopspringning m. ni. Fra Ord. Cistifloræ afviger den især derved , at Tallet af Blomsterdækkets Blade ikke konstant er 5. — Hos Reseda luteola synes Bæger og Krone begge 4bladede, Fig. 228. Diagram af Reseda odorata. fordi det bageste B undertrykkes, og de to bageste K voxe sammen. — Hvor der er 10 St, staa de i to Kranse d. e. ud for B ogK; er der liere, skal dette bero paa Spaltning. — Astrocarpus er foruden ved sin Flerfold- frugt mærkelig ved Stillingen af Ægget paa Rygsønimen af liugtbladet. Som Nectarium tjener den ofte gule, pladeformede Discus i Blomstens Bagside; Honningen beskyttes af Kronbladenes Plader. Udebliver Insekt- bestøvningen, finder Selvbestøvning Sted i alt Fald hos R. odorata. De fleste af de godt og vel 30 Arter findes i Middelhavslandene og Persien. Dyrket for sin Vellugt er Reseda odorata (fra Ægypten); R. luteola (»Vau«) leverer et gult Farvestof. 2. liolaceæ; Violfamilien. Blomsterne (Fig. 229) ere uregelmæssige, tvekjønnede og undersædige, liave 5B, 5K, 5St, 3F (med Stilling som tegnet). Bægeret er fribladet og har hos Viola smaa, nedad vendte Vedhæng; K fribladet, i Knoplejet nedstigende taglagt; dens forreste Blad er større end de andre og forsynet med en Spore (sp i Fig. 230 A); de 5 St mangle næsten Traade, og Knapperne (a i Fig. 230), som i Spidsen bære en hindeagtig Forlængelse af Knapbaandet (g), slutte meget nøje sammen; de to fortil vendende St liave en sporeformet Honningkjertel, som rager langt ned i Kronbladsporen (Fig. 230, n; Fig. 229); den trebladede Støvvej har 1 Griffel, som i Spidsen er kølleforniig opsvulmet (Fig. 230, B), og en irummet Frugtknude med 3 vægstillede Ægstole; 3klappet Kapsel (med Opspringning i Rjgsømmen). — Mange ere urteagtige Plan ter (f. Ex. Viola), men i Troperne findes ogsaa Buske, enkelte ere Lianer; Bladene ere spredte med Axelblade og i Knoplejet indrullet Plade. Alsodeia- gruppen har en regelmæssig ell. næsten regelmæssig Blomst.