Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

D, Schizostemones; Orden Cistifloræ. 237 Gjenstand fanges; er den et Insekt ell. lign., udskilles en Vædske, som lig Mavesaften opløser de fordøjelige Dele. — Paa lignende Maade fanger den mellem- og sydevropæiske Aldrovandia vesicu- losa smaa Vanddyr; den er en svømmende Vandplante med Blade, der ligeledes ved Pirring klappe deres to Halvdele sammen. Fam. tæller kun noget over 100 Arter, af hvilke de fleste findes i de middelvarme Lande. 4 og 5. Fam. Sarraceuiaceæ og Nepenthaceæ. Disse to Familier have maaske deres nærmeste Slægtninge i Dro- seraceerne og stemme med dem blandt andet i Ernæringsmaaden: de optage ligeledes kvælstofholdige Æmner, hidrørende fra opløste, dyriske Dele gjennem deres Blade, som ere særlig indrettede saavel til at fange som til at fastholde og fordøje de fangede Smaadyr. Sarraceniaceerne ere nordamerikanske Sumpplanter, som have hule Bladstilke, i hvis Hulhed der udskilles Vædske (lige som anden Steds med Egenskaber, der nærme sig Mavesaftens), og som i Spidsen bære en lille, laaglignende Plade; disse Bladstilke ere de fangende og fordøjende Organer, — Sarracenia, Darlingtonia. Fig. 233. Nepenthes (form.). Nepenthaceæ med kun én Slægt, Nepenthes (Kandebæreren; c. 35 Arter), have især hjemme i det tropiske østas. Ørige; de fleste ere klatrende Buske. Bladstilkene ere slyngende og ende enten alene med Slyngtraad (se Fig. 233) eller med et krukkeformet Legeme (der hos nogle Arter kan være fodlangt), paa hvis øvre Rand der findes et laagformet Legeme; i denne Krukke udskilles en lignende Vædske som hos Sarrace- niaceæ, der kan opløse de fangede, undertiden ret store Dyr, og som har visse Overensstemmelser med Mavesaften. Det er fortrinsvis Darwin, der har grundlagt Læren om de kjødædende Planter.