Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
D, Schizostemones; Orden Cistifloræ.
6. (istaceæ; Soløjefa ni ilion.
Buske eller Halvbuske, som især have hjemme i Middelhavs-
landene, hvis Blomster oftest staa i klaselignende Svikler, ere regel-
mæssige, tvekjønnede, undersædige, med 5 frie, i Knoplejet snoede
B, af hvilke de to (ydre) gjærne er meget mindre end de andre; 5
frie, i Knoplejet snoede (Retningen er modsat Bægerets), hurtig
affaldende K; mange St og 1 Støvvej dannet oftest af 3—5 F med
1 Griffel og en 1 rummet Frugtknude med vægstillede Æg-Stole
(sjældnere rumdelt med midtstiHet Stol). Æggene ere i Modsætning
til Ordenens andre Familier rette. Kapsel (med Opspringning i
Rygsømmene); krum Kim. — Bladene ere enkelte, udelte, spredte
eller hyppigere modsatte og have oftest Axelblade.
Ogsaa denne Blomstertype slutter sig nøje til de forrige, thi de
mange St ere i Virkeligheden kun 1 eller 2 5tallige Kranse med hyppig
og dybt kløvede Blade; disse anlægges derfor, ligesom Smaabladene i mange
sammensatte Løvblade, i basipetal (centrifugal) Orden.
Helianthemum har 3F (H. vulgare, Soløje, er indenlansk);
de fleste n.am. Arter liave dimorfe Blomster. — C is tu s har
5 (-10) F.
Omtrent 60 Arter fra middelvarme Lande, især Middelhavslandene.
— Harpix af Cistus-Arter har været officinel (Ladanum).
7. Familien Bixaceæ
slutter sig nøje til Cistaceerne; den har ligeledes regelmæssige,
undersædige, mangehannede Blomster med lrummet Frugtknude og
vægstillede Frøstole; undertiden forekomme særkjønnede Blomster;
den afviger blandt andet ved omvendte Æg, et andet Knopleje af
Bægerbladene, m. m. — Alle Arter (c. 320) ere Træer eller Buske med
spredte, usammensatte Blade, som oftest have Axelblade og under-
tiden ere prikkede af klare Oliekjertier. — Bixa Orellana (trop.
Am.) er den bekjendteste Art; den har en 2klappet Kapsel, hvis Frø
ere omgivne af en skinnende rød, kjødet Frøkappe; denne indeholder
det bekjendte Farvestof: Roucou ell. Orleana (officinelt).
8. Hypericaceæ; Perikumfamilien.
Denne Fam. kjencles paa de konstant modsatte ell. krans-
stillede, enkelte og sædvanlig helrandede Blade, som mangle Axel-
blade, men oftest ere punkterede af gj en nem ski nn en de Oliekj ertier;
paa de konstant tvekjønnede, regelmæssige, undersædige Blomster
(Fig. 234) med 5 frie B, 5 frie K, mange St i 3 — 5 Knipper