Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

D, Schizostemones; Orden Cistifloræ. 239 (Linnés XVIII KL), og en 3—öbladet Støvvej med frie Grifler, frugtknuden er delt i 3—5 Rum eller lrummet med vægstillede Frøstole. Frugten er en Kapsel (skillevægdelende Opspringning). Blomsterstanden er en Kvast eller Skruekvast. Grundplanen i Blomsten er den samme som i de foregaaende Familier: 5 B, 5K; derefter i nogle Tilfælde 2 ötallige Kranse af St, som regelmæssig alternere, og hvoraf den inderste staar lige for Kronen; men den yderste er kun til Stede som 5 smaa Skæl eller mangler helt, og den inderste dannes af sammensatte Blade d. e., dens 5 Blade ere kløvede saa dybt, at der fremkommer 5 Knipper af støvknapbærende Smaablade (saaledes som vi allerede saa det hos Cistaceerne) staaende lige for Kronen; i andre Tilfælde bliver Blomsten efter Kronen Stallig, i det der følger 3 + 3 St og 3F i Skifte (Fig. 234, 235): den ydre Støvbladkrans kan ogsaa her være til Stede som Staminodier (Fig. 235), eller den kan ganske undertrykkes. Kronbladene ere ofte snoede i Knoplejet og blive da skjæve. Hypericuill. Nogle Arter have 4kantede Grene; Bindene staa her lige for Kanterne. tydelig sammensatte Støvblade. Fig 234. Diagram af Hypericum quadrangulum. S betegner en Skruekvast i Axlen af Fig. 235. Hypericum. Exempel paa Lidt over 200 Arter kjendes; de tropiske ere ofte Buske og Træer, de andre mest fleraarige Urter. — Ringe Anvendelse; Perikum indeholder harpixagtige Æmner, der kunne uddrages med Alkohol; Gumæigut er en som Farvestof anvendt Gummiharpix, der kommer af Garcinia og Visiuia. 9. Elatiuaceæ; Bæk-Ar ve fa milieu. Til denne Familie høre en Snes Arter, som have hjemme især i. de middelvarme Egne, ere sinaa, krybende, rodslaaende Vand- og Søbredsplanter med modsatte eller kransstillede Blade, som afvige fra Hypericaceernes ved at have Axelblade; Blomsterne sidde enlige eller i smaa Kvaste i Bladaxlerne, ere smaa, regel- mæssige, tvekjønnede, undersædige og frikronbladede; de have n°X