Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D, Schizostemones; Orden Gistifloræ.
241
sædige og sidde enkeltvis paa meget korte Stilke; der gaar et
Antal grønne Dækblade forud for og jævnt over i Bægeret, og dettes
(5—6) Blade gaa atter, især hos Camellia, jævnt over i Kronen,
hvis Bladtal er forskj elligt, hos Thea oftest 5, hos Camellia ofte 6,’
7 o. fl.; B og K ere acykliske, Kronbladene ved Grunden lidt
sammenhængende; der er talrige St i mange Kranse, og de yderste
ere knippestillede og sammenvoxede med Kronbladene; 1 Støvvej
med 3 —5 Rum, flere Æg i hvert Rum; Griflerne ere næsten frie til
Grunden og 1* rugten od træagtig Kapssi. — Andre Slægter vise
tydeligere end disse det samme Grundplan som i de foregaaende Familier,
nemlig: 5 B, 5 K, 5-|-5 St, af hvilke B-St ofte undertrykkes og K-St
spaltes i mange; endelig en flerbladet Støvvej med flerrummet Frugtknude.
De c. 250 Arter ere især tropiske (Ø.As., Am.). Bladene af
Thea sinensis, Thebusken (0. As. og dyrket), er den bekjendte »The«
og indeholde Thein; bedst ere de unge, endnu haarede, graalige Blade;
dei ei fieie Varieteter af den. Prydplante er Camellia japonica (Japan).
Nærstaaende ere: Rhizoboleæ (med uhyre stor Kimrod: deraf
Navnet) og M a r cg r a v i a c e æ (til Dels med krukkeformig udhulede,
farvede, honningdannende Dækblade, som tjene til at hidlokke Insekter).
12. Familien Clusiaceæ
slutter sig nær til Hypericaceæ og Ternstrømiaceæ; fra den sidste Fam.
afviger den væsentligst kun ved modsatte ell. kransstillede Blade. Blom-
sterne ere ofte særkjønnede, temmelig forskjellige i Bygning; Støvvejen
har oftest et siddende , straaleformet eller skjoldformet Ar. _ Af de 250
Arter voxe de fleste i Troperne (Am.). De ere fortrinsvis træagtige og
have i deres Bark en gul Gummiharpix. »Gummigut«; denne vindes f. Ex.
af Garcima Morella o. a.; en meget velsmagende Frugt har Mangostanen
(Garcinia Mangostana, S. 0. As.) og Manimea Ainericana (V.Ind.). Hertil
ogsaa: Platonia insignis, Pentadesma butyracea (Smørtræet) o. a.
13. Familien Dipterocarpaceæ
har Navn af de storvingede Frugter (Vingerne ere udvoxende Bægerblade)
Hertil høre Træer og Buske fra Trop. As. (112 Arter). I Dryohalanops
Camphora findes Kamfer færdig dannet i Stammen.
14. Fam. Dilleniaceæ.
Har sædvanligvis Flerfoldfrugt og Frøkappe; Blomsten har
oftest 5B, 5K og sammensatte (tydelig flerknippede) St; undertiden
er den uregelmæssig. De fleste af de c. 200 Arter ere Lianer. —
Candollea, Pleurandra, Davilla osv. —
16