Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
D, Schizostemones; Orden Gistifloræ. 241 sædige og sidde enkeltvis paa meget korte Stilke; der gaar et Antal grønne Dækblade forud for og jævnt over i Bægeret, og dettes (5—6) Blade gaa atter, især hos Camellia, jævnt over i Kronen, hvis Bladtal er forskj elligt, hos Thea oftest 5, hos Camellia ofte 6,’ 7 o. fl.; B og K ere acykliske, Kronbladene ved Grunden lidt sammenhængende; der er talrige St i mange Kranse, og de yderste ere knippestillede og sammenvoxede med Kronbladene; 1 Støvvej med 3 —5 Rum, flere Æg i hvert Rum; Griflerne ere næsten frie til Grunden og 1* rugten od træagtig Kapssi. — Andre Slægter vise tydeligere end disse det samme Grundplan som i de foregaaende Familier, nemlig: 5 B, 5 K, 5-|-5 St, af hvilke B-St ofte undertrykkes og K-St spaltes i mange; endelig en flerbladet Støvvej med flerrummet Frugtknude. De c. 250 Arter ere især tropiske (Ø.As., Am.). Bladene af Thea sinensis, Thebusken (0. As. og dyrket), er den bekjendte »The« og indeholde Thein; bedst ere de unge, endnu haarede, graalige Blade; dei ei fieie Varieteter af den. Prydplante er Camellia japonica (Japan). Nærstaaende ere: Rhizoboleæ (med uhyre stor Kimrod: deraf Navnet) og M a r cg r a v i a c e æ (til Dels med krukkeformig udhulede, farvede, honningdannende Dækblade, som tjene til at hidlokke Insekter). 12. Familien Clusiaceæ slutter sig nær til Hypericaceæ og Ternstrømiaceæ; fra den sidste Fam. afviger den væsentligst kun ved modsatte ell. kransstillede Blade. Blom- sterne ere ofte særkjønnede, temmelig forskjellige i Bygning; Støvvejen har oftest et siddende , straaleformet eller skjoldformet Ar. _ Af de 250 Arter voxe de fleste i Troperne (Am.). De ere fortrinsvis træagtige og have i deres Bark en gul Gummiharpix. »Gummigut«; denne vindes f. Ex. af Garcima Morella o. a.; en meget velsmagende Frugt har Mangostanen (Garcinia Mangostana, S. 0. As.) og Manimea Ainericana (V.Ind.). Hertil ogsaa: Platonia insignis, Pentadesma butyracea (Smørtræet) o. a. 13. Familien Dipterocarpaceæ har Navn af de storvingede Frugter (Vingerne ere udvoxende Bægerblade) Hertil høre Træer og Buske fra Trop. As. (112 Arter). I Dryohalanops Camphora findes Kamfer færdig dannet i Stammen. 14. Fam. Dilleniaceæ. Har sædvanligvis Flerfoldfrugt og Frøkappe; Blomsten har oftest 5B, 5K og sammensatte (tydelig flerknippede) St; undertiden er den uregelmæssig. De fleste af de c. 200 Arter ere Lianer. — Candollea, Pleurandra, Davilla osv. — 16