Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

E, Eucyclicæ; Orden Terebinthinæ. 257 3. Fam. Meliaceæ (mangler Oliekjertler; St ere sammenvoxede til et Rør og have axelbladlignende Tænder). Hertil: Swietenia Mahagoni, Mahognitræet; vigtigt Møbeltræ (trop. Am.). Cedrela odorata: Sukkerkistetræ; C. febrifuga. 4. Fam. Simarubaceæ udmærker sig ved sin Rigdom paa bitre Æmner (Quassiin) især i Bark og Ved. Af Qua s si a am ara (Guyana, Antiller) er Veddet off. (Lignum Quassiæ); ogsaa Barken afSimaruba, Simaba-arter o. a. anvendes. Ailanthus er Haveplante. 5. Burseraceæ ell. Balsamtræernes-Familie. I Barken, men ogsaa i andre Dele, findes stærkt aromatiske Harpixer og Balsamer, hvorfor flere Arter faa Anvendelse: Myr rh atræet (Balsamoden- dron), fra Arabien ogAfr.; off.: Myrrha (gummi-resina Myrrhæ); af en Art faas Mekkabalsam. Viraktræet (Boswellia) fra de samme Verdensdele og O.Ind.; off.: Virak (gummi-resina Olibanum). Harpixen af Icica-arter (Elemi) er ligeledes et Lægemiddel og anvendes teknisk til Fernis (S. Am.). Takamahaka-Harpix af Ela- phrium (S. Am.). 6. Fam. Anacardiaceæ. Støvvejen har sjældent niere end 1 Æg, selv om der er flere Rum og flere Frugtblade; hos f. Ex. Anacardium undertrykkes alle 10 St paa en nær.— Anacardium. Mærkeligst er Blomsterstilkens Udvikling til et kjødfuldt Legeme af Form og Størrelse som en Pære (A. occidentale), der paa sin Spids bærer den nyreformede Nødfrugt (de saakaldte »Elefantlus«). Man- gifera indica (Mangotræet, fra O.Ind.) dyrkes i flere tropiske Lande for sin velsmagende Stenfrugt. Ligesaa Arter af Spondias. Flere Arter af Rhus ere Prydbuske hos os saasom R. typhina (N.Am.), R. cotinus (Paryktræet, hvis topformede Blomsterstands golde Blomsterstilke blive fjerformig haarede) o. fl.; Rh. toxicodendron (Gift-Sumak, fra N.Am.) er giftig og anvendes i Lægekunsten. Af Rh. semialata faas kinesiske Galæbler og af Frøene af Rh. succedanea, japansk Vox. Til Garvning og Sortfarvning anvendes Sumak (Rh. coriaria) i Mængde. Af Pistacia Lentiscus (Mastixtræet, fra Middel- havslandene, især Chios) faas Mastixharpix; Frugterne af Pistacia vera ere spiselige; P. Terebintlius o. a. levere Terpentin. 17