Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

258 3. Orden. Aesculinæ. Grundplanen er i denne Orden væsentlig som i de to fore- gaaende. Blomsterne ere undersædige, fuldstændige, frikronbladede og have 5B, 5K, typisk 5 + 5St, af hvilke dog oftest nogle ikke udvikles (hos vore 3 indenlandske Fam. findes 7 — 8 St) og 1 Støv- vej med 3, sjældnere 2 eller 5 F og ligesaa mange Rum. En Af- vigelse fra de foregaaende Ordener er Blomstens Uregelmæssig- hed med et i Reglen skjævt Symmetriplan. Naar der er en Discusdannelse, findes den uden for Støvbladene. Fig. 250, Diagram af Hesteka- staniens Blomst og Svikkelkvast. 1. Fam. Sapindaceæ. Her betragtes kun Slægten: Aesculus (Hestekastanie). Træer med modsatte, fingrede, savtakkede Blade uden Axelblade; de svikkelformede Blomsterstande ere samlede i Top. Blomsterne ere uregelmæssige med Symmetri- planet skraat liggende (efter Pilen i Fig. 250: gjennem 4de Bægerblad); der er 5 B, 5 frie K, 5 2 St (i det de 3 ere undertrykte), 1 trebladet, 3rummet Støvvej med 1 Griffel. Frugten er en Sklappet Kapsel (rumdelende Opspring- ning) med et Frø, der har en stor Navle, en krum Kim uden Frøhvide og sarnmenvoxede Kimblade (Kimroden ligger i en Fold af Frøskallen). — A. Hippocastanum er fra As. indført i Evropa for c. 300 Aar siden; de fleste andre Arter, af hvilke flere ofte plantes i Haver, ere fra N. Am. De andre Sapindaceer (c. 60 Slægter, 600 Arter) have oftest 4 K. 8 St, forskjellig Frugt (Kapsel med skillevægdelende Opspringning, Nødder med ell. uden Vinge, Spaltefrugt) osv. De ere næsten alle Træer eller slyngende ell. klatrende Buske med spredte og finnede Blade; de lianagtige have højst afvigende Stængelbygning. Serjania, C a rd i o s p e r ni u m, Koelreuteria, o. s. v. Frøene af Paullinia sorbilis indeholde Koffein og bruges til »Pasta guaranå« , hvoraf der i det nordvestl. Brasilien til- laves en almindelig Drik. 2. Acerineæ; Ahornfamilien. Staar saa nær Sapindaceerne, at den af nogle forenes med den. Hovedforskjellen er Blomsternes Regelmæssighed, og 2-Tallet