Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

E, Eucyclicæ; Orden Aesculinæ. 259 i Støvvejen (abnormt forekomme flere F). Det er træagtige Planter, ligesom Hestekastanien med modsatte Blade (uden Axelblade), der hos Acer ere haandribbede (hos Negundo, der ofte plantes i Haver, ulige finnede). Blomsterne ere ofte særkjønnede; 5 B, 5 frie K, 8 St (d. e.: 5 -f- 5, men de 2 mediane mangle) inden for en stor Discusdannelse. 1*rugten spalter sig i 2 vingede, nødagtige Smaafrugter (Fig. 251). Kimen er krum med tynde, foldede Kimblade (ingen Frøhvide). Blomsterstandene ere Klaser med mere eller mindre langstrakt Hovedaxe og Endeblomst (der undertiden er lOhannet); naar Sideaxerne forgrene sig, sker det efter den samme Plan. Hos nogle Arter undertrykkes baade K og K-St. — Omtrent 50 Arter fra den nordl. middelvarme Zone; 3 ere indenlandske: Navr (Acer campestre), Ær (A. Pseu- doplatanus), Løn (A. platanoides). Vigtige Allé- og Tømmertræer. Af Sukkerlønnens Foraarssaft vindes Fig. 251. Spaltefrugt af Acer. Sukker (N. Am.). 3. En nær beslægtet, tropisk Familie er Malpighiaceæ, hos hvilke den samme Frugtforni (men 3delelig) ofte findes. Nogle Arter ere Lianer med abnorm Stængelbygning. Blomster regelmæssige eller skjævt symme- triske (gjennem Bægerblad 3), med 5 B, 5 K, 5 —|- 5 St, 3 F. Et vigtigt, ledende Kjendemærke ere de paa B hyppige Kjerteldannelser. K ere oftest langneglede og have fint tandet eller frynset Plade. St ofte lidt enknippede. 500 Arter. Malpighia, Bunchosia, Galphimia o. s. v. 4. Polygalaceæ; Mælkeurtfamilien. Urter eller Buske (nogle tropiske ere Lianer), som have spredte, usammensatte og oftest ogsaa ganske helrandede Blade uden Axelblade. Blomsterne staa oftest i ende- stillede Ax eller Klaser og ere meget uregel- mæssige (mediant symmetriske); de have 5 frie B, men de to sidestillede (4 og 5 i Fig. 252) ere meget store, kronbladagtig farvede og staa otte ud til Siderne som Vingerne paa en Ærteblomst; af de 5 K mangle de to side- stillede eller ere rudimentære (punkterede paa Fig.), og det forreste, »Kjolen«, er stort, baad- formig udhulet og ofte lappet, fliget eller skjæg- haaret i Spidsen; 8 St, da de to mediane mangle, Fig. 252. Diagram af Polygala. d: en Kjertel i Blomstens bageste Side. alle sammenvoxede i et bagtil helt aabent Rør, som tillige er noget sammenvoxet med Kjolen (Knapperne aabne sig med Porer); 2F 17*