Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ. 261 Smudsig gule Blomster, som dennes, besøges alm. kun af Fluer og Myrer; disse søge den af Skiven afsondrede Honning, i det de løbe om paa Blomsterne og snart røre med den ene, snart med den anden Kropdel ved Støvknapper og Ar. Blomsten er protandrisk, Arrene først udviklede flere Dage efter Knappernes Opspringning. Meget karakteristisk for Fam. er den tykke, undersædige Skive, de enkelte Blade, kvastformede Blomsterstande, m. m. Der er omtrent 35 SI. med 250 Arter. Familien er udbredt over hele Jorden undtagen i de koldere Egne, især inden for Troperne. Anv. er ringe, mest som Prydbuske (Euonymus europæa, japonica). Bladene af Catha edulis bruges af Araberne og Abyssinierne ligesom Koka af Peruanerne. 2. Hippocrateaceæ. 150 tropiske Arter, mest Lianer. Afviger fra forrige ved at have 5 B, 5K, 3 St og 3 F. 3. Fani. Staphyleaceæ afviger fra de forrige, meget nærstaaende Familier ved sammensatte Blade (uligefinnede, 3koblede), som altid ere modsatte, og en to—tredelt Frugtknude med frie Grifler. Kapselen er tynd, oppustet, 2—Srummet, aabner sig i Spidsen og har flere, benhaarde Frø, der have en skinnende Skal uden Frøkappe. Tillige afviger den derved, at Skiven ligger mellem Støvbi. og Støvvej. — Staphylea p i n n a ta (S. Evr.) og trifoliata (N.Am.) plantes hos os i Haver; de have hvide Blomster i hængende, axelstillede Klaser eller Toppe. Paa Undersiden af Grenene blive Løvbladene kraftigere og Knopperne større end paa Oversiden, medens den højre og venstre Side af Grenene derimod ere ens; eftersom et lodret stillet Bladpar eller et transversalt stillet afslutter Grenen, bliver Forgre- ningen forskjellig: i første Tilfælde sympodial ved Udvikling af det underste Blads Axelknop, i 2det Tilfælde gaffelformet. 4. Pittosporaceernes Fam. har især hjemme i Avstralien (100 Arter); den afviger fra de andre især ved Mangel af Discus, har en oftest Irummet Frugtknude med mange Æg i to Rækker paa to vægstillede Stole. Blomsten har 5B, 5 K, 5St, 2 (3—5) F; den er mere i Øjne faldende (blaa, hvid, gul, rødlig) end hos Celastraceæ. Flere Slægter findes hos os som Prydbuske i Koldhus: Pittosporum, Citriobatus, Sollya, Billardiera. Nogle have Bærfrugt, andre Kapsel. 5. Aquifoliaceæ; Kristtornfamilieii. Slægten Ilex danner næsten hele Fam. (145 Arter af 150, især fra S.Am.); det er Buske eller Træer med spredte, læderag- tige, hos nogle tornet-tandede Blade, som mangle Axelblade. Blom- sterne ere sædvanlig smaa, hvide og stillede i faablomstrede Stande i Løvbladaxlerne. Der er 4 eller 5 X B, K, St, F med regelmæssigt Skifte; Kronen er oftest lidt sambladet; Støvvejen sædvanlig næsten kuglerund med et tykt, siddende Ar. Fra Celastraceæ afviger denne Fam. især ved Mangel af Discus og ved at have kun 1 (hængende) Æg i