Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ.
261
Smudsig gule Blomster, som dennes, besøges alm. kun af Fluer og
Myrer; disse søge den af Skiven afsondrede Honning, i det de løbe om
paa Blomsterne og snart røre med den ene, snart med den anden Kropdel ved
Støvknapper og Ar. Blomsten er protandrisk, Arrene først udviklede flere
Dage efter Knappernes Opspringning.
Meget karakteristisk for Fam. er den tykke, undersædige
Skive, de enkelte Blade, kvastformede Blomsterstande, m. m. Der
er omtrent 35 SI. med 250 Arter. Familien er udbredt over hele Jorden
undtagen i de koldere Egne, især inden for Troperne. Anv. er ringe,
mest som Prydbuske (Euonymus europæa, japonica). Bladene af Catha
edulis bruges af Araberne og Abyssinierne ligesom Koka af Peruanerne.
2. Hippocrateaceæ. 150 tropiske Arter, mest Lianer. Afviger
fra forrige ved at have 5 B, 5K, 3 St og 3 F.
3. Fani. Staphyleaceæ afviger fra de forrige, meget nærstaaende
Familier ved sammensatte Blade (uligefinnede, 3koblede), som altid ere
modsatte, og en to—tredelt Frugtknude med frie Grifler. Kapselen er tynd,
oppustet, 2—Srummet, aabner sig i Spidsen og har flere, benhaarde Frø,
der have en skinnende Skal uden Frøkappe. Tillige afviger den derved, at
Skiven ligger mellem Støvbi. og Støvvej. — Staphylea p i n n a ta (S. Evr.)
og trifoliata (N.Am.) plantes hos os i Haver; de have hvide Blomster i
hængende, axelstillede Klaser eller Toppe. Paa Undersiden af Grenene blive
Løvbladene kraftigere og Knopperne større end paa Oversiden, medens den
højre og venstre Side af Grenene derimod ere ens; eftersom et lodret
stillet Bladpar eller et transversalt stillet afslutter Grenen, bliver Forgre-
ningen forskjellig: i første Tilfælde sympodial ved Udvikling af det underste
Blads Axelknop, i 2det Tilfælde gaffelformet.
4. Pittosporaceernes Fam. har især hjemme i Avstralien (100
Arter); den afviger fra de andre især ved Mangel af Discus, har en oftest
Irummet Frugtknude med mange Æg i to Rækker paa to vægstillede
Stole. Blomsten har 5B, 5 K, 5St, 2 (3—5) F; den er mere i Øjne
faldende (blaa, hvid, gul, rødlig) end hos Celastraceæ. Flere Slægter
findes hos os som Prydbuske i Koldhus: Pittosporum, Citriobatus, Sollya,
Billardiera. Nogle have Bærfrugt, andre Kapsel.
5. Aquifoliaceæ; Kristtornfamilieii.
Slægten Ilex danner næsten hele Fam. (145 Arter af 150,
især fra S.Am.); det er Buske eller Træer med spredte, læderag-
tige, hos nogle tornet-tandede Blade, som mangle Axelblade. Blom-
sterne ere sædvanlig smaa, hvide og stillede i faablomstrede Stande
i Løvbladaxlerne. Der er 4 eller 5 X B, K, St, F med regelmæssigt
Skifte; Kronen er oftest lidt sambladet; Støvvejen sædvanlig næsten
kuglerund med et tykt, siddende Ar. Fra Celastraceæ afviger denne
Fam. især ved Mangel af Discus og ved at have kun 1 (hængende) Æg i