Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ. 265 fra de samme og tillige fra Vinrankefam. afviger den ved de stærkt omkringsædige eller oversædige Blomster. — De hertil hørende Træer og Buske have enkelte, oftest fjerribbede Blade med Axelblade, spredte (f. Ex. Rhamnus Frangula) eller modsatte (f. Ex. Rh. cathartica); ofte have de Torngrene. De uanselige Blomster ere undertiden særkjønnede, have 5, sjældent 4 X (B, K, St) og alm. 3 (2—4) F. Bægeret er klaplagt i Knoplejet; K ere smaa (sædvanlig mindre end B), mere ell. mindre skeformig ell. hætteformig hule og omfatte Støvbladene; en Discusdannelse be- klæder Underbægeret indvendig eller Griffelfoden i den oversæd. Blomst; der er 1 Støvvej med 1 Griffel. Frugten er oftest en Sten- frugt; Kimen er stor, ofte grøn eller gullig. Vrietorn (Rhamnus) har en saftrig Stenfr. med 3 (2—4) Stene, forneden omgiven af den blivende Del af Underbægeret ; Discus er tynd. Rh. cathartica (Korsved): tvebo; modsatte, takkede Blade. Rh. Frangula (Tørstetræ): tvekjønnet; spredte, helrand. Bl. — Til denne Slægt slutte sig Ceanothus (N.Am., med rigblomstrede Stande) Phylica, Pomaderris (Avstr., Kapselfr.). Mange ere tornede Buske: Zizyphus, Paliurus, Colletierne (S. Am.); andre klatre ved Slyng- traade som Ampelideerne. Fam. tæller henved 400 Arter i c, 40 Slægter; de have hjemme mest i de middelvarme og varme Dele af Jorden. Anv. Nogle ere medi- cinske formedelst de purgerende Egenskaber af Bark og Frugt (officin, er Barken af Rhamnus Frangula); af andre spises Frugterne eller Frøene, saasom Frugterne af Zizyphus Lotus, vulgaris, Spina Christi o. a. Grønne og gule Farveæmner faas af Frugten af Rh. cathartica, infectoria o. a. (Avignon- korn). Ceanothus, Rhamnus og stedsegrønne Phylica-Arter ere Prydbuske. F. Gruppen Tricoccæ. Til denne Orden hører den meget store Familie Euphorbia- ceæ og tre andre, meget smaa. De have alle til undersædige, hyppigst regelmæssige Blomster, hvis Blomsterdække oftest er enkelt, sjældent dobbelt eller helt mangler; der er en saa stor Mangfoldighed i Blomstens Bygning og Tal, at kun Et kan angives som Regel: der er 1 Støvvej dannet af 3 Blade, med trerummet fælles: særkjønnede, Frugtknude, som ofte er niere eller mindre a b dybt furet (herafNavnet: Tricoccæ); i Rum- Fig. 257. Frø af Rici- menes indre Krog findes 1 eller 2 (aldrig nus> B 1 Længdesnit, flere), hængende (undt. Empetraceæ), omvendte Æg, ofte med