Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ. 265 fra de samme og tillige fra Vinrankefam. afviger den ved de stærkt omkringsædige eller oversædige Blomster. — De hertil hørende Træer og Buske have enkelte, oftest fjerribbede Blade med Axelblade, spredte (f. Ex. Rhamnus Frangula) eller modsatte (f. Ex. Rh. cathartica); ofte have de Torngrene. De uanselige Blomster ere undertiden særkjønnede, have 5, sjældent 4 X (B, K, St) og alm. 3 (2—4) F. Bægeret er klaplagt i Knoplejet; K ere smaa (sædvanlig mindre end B), mere ell. mindre skeformig ell. hætteformig hule og omfatte Støvbladene; en Discusdannelse be- klæder Underbægeret indvendig eller Griffelfoden i den oversæd. Blomst; der er 1 Støvvej med 1 Griffel. Frugten er oftest en Sten- frugt; Kimen er stor, ofte grøn eller gullig. Vrietorn (Rhamnus) har en saftrig Stenfr. med 3 (2—4) Stene, forneden omgiven af den blivende Del af Underbægeret ; Discus er tynd. Rh. cathartica (Korsved): tvebo; modsatte, takkede Blade. Rh. Frangula (Tørstetræ): tvekjønnet; spredte, helrand. Bl. — Til denne Slægt slutte sig Ceanothus (N.Am., med rigblomstrede Stande) Phylica, Pomaderris (Avstr., Kapselfr.). Mange ere tornede Buske: Zizyphus, Paliurus, Colletierne (S. Am.); andre klatre ved Slyng- traade som Ampelideerne. Fam. tæller henved 400 Arter i c, 40 Slægter; de have hjemme mest i de middelvarme og varme Dele af Jorden. Anv. Nogle ere medi- cinske formedelst de purgerende Egenskaber af Bark og Frugt (officin, er Barken af Rhamnus Frangula); af andre spises Frugterne eller Frøene, saasom Frugterne af Zizyphus Lotus, vulgaris, Spina Christi o. a. Grønne og gule Farveæmner faas af Frugten af Rh. cathartica, infectoria o. a. (Avignon- korn). Ceanothus, Rhamnus og stedsegrønne Phylica-Arter ere Prydbuske. F. Gruppen Tricoccæ. Til denne Orden hører den meget store Familie Euphorbia- ceæ og tre andre, meget smaa. De have alle til undersædige, hyppigst regelmæssige Blomster, hvis Blomsterdække oftest er enkelt, sjældent dobbelt eller helt mangler; der er en saa stor Mangfoldighed i Blomstens Bygning og Tal, at kun Et kan angives som Regel: der er 1 Støvvej dannet af 3 Blade, med trerummet fælles: særkjønnede, Frugtknude, som ofte er niere eller mindre a b dybt furet (herafNavnet: Tricoccæ); i Rum- Fig. 257. Frø af Rici- menes indre Krog findes 1 eller 2 (aldrig nus> B 1 Længdesnit, flere), hængende (undt. Empetraceæ), omvendte Æg, ofte med