Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

264 E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ. l-tfl Fig. 256. Diagram af Gren- og Bladstillingen hos Vitis vinifera. si: Slyngtraad. it: Hovedaxen. ax: Axelblade af det nedenfor tegnede Løvblad, g: Axelknop (Dværggrenen); v: dens Forblad. I1, P: dens første to Løvblade med deres Axelblade. It1: Langskud i Axlen af v (alt til dette Skud hørende er helt sort); v1: dette Skuds første Blad. til Stede i alle Axler. saa Løvblade findes ingen Slyngtraad, derefter komme: 2 Løvblade med, 1 uden Slyngtraad, 2 med , 1 uden osv. med stor Regelmæssighed. I Axlerne af Løvbladene sidde Knopper (k, Fig. 255); disse udvikle sig til b) Dværggrene (Tyskernes »Geizen«), der begynde med 1 sidestillet Nedreblad (Forblad; v i Fig. 256), hvorefter følge med Divergens | (altsaa i et Plan, der krydser Moderaxens) flere Løvblade, men det hele Skud bliver yderst svagt og tørrer hen paa Efteraaret ind og falder ofte af, saa at kun Nedrebladet v med den i dets Axel staaende Knop (It1, Fig. 256) bliver staaende; denne Knop voxer næste Aar ud til et nyt Langskud, og da dettes Blade ligge i et Plan, der krydses med Dværggrenens, falder det altsaa sammen med Langskuddets, paa hvilket denne staar (Bedstemoderaxen). Slyngtraadene maa vist rettest betragtes som den omdannede og af et Sideskud til Siden trængte Hovedaxe; Skuddene komme da til at være Sympodier, hvis sukcessive Skud skiftevis bære 1 og 2 Lovblade: paa Figuren er der altsaa Dele af i alt 5 Skud (I—V), de Ibladede ere skraverede, de 2- bladede hvide. Herimod taler ganske vist følgende: 1) det første Blad paa en Axelknop staar da 180° fra Støttebladet (f. Ex. nederste skraverede Blad, Fig. 255, 180° fra det nederste hvide), medens Reglen er, at det hos de Tokim- bladede staar kun c. 90° fjærnet til Siden. 2) Knopperne k, Fig. 255, af hvilke Dværg- grenene udvikle sig, maa da være akces- coriske og Søsterknopper til Sympodial- skuddene, men de have et andet Stillings- forhold af deres 1ste Blad end diss§, hvilket er besynderligt, og hvad der er endnu mærke- ligere: da Knopperne k ere ens byggede og faa vi kun akcessoriske Knopper ogsaa der, hvor der ingen Slyngtraad findes lige over for, og Hovedknoppen maa da antages undertrykt, 3) Udviklingshistorien viser, at Slyngtraaden opstaar paa Siden af en kraftig Stængelspids eller ved Deling af en saadan og ikke danner, som man skulde vente, fra først af Spidsen af Skuddet. Men disse Forhold finde dog deres Analoga og kunne alle forklares, hvorimod andre Tydningsmaader komme til at staa som mere unaturlige. De 250 Arter have især hjemme i de tropiske Lande ; i Am. ere de sjældnere, dog har N. Am. en Del Vin-Arter. Vitis vinifera menes at stamme fra Egnene 0. og S. for det Kasp. Hav. — Af Vitis-Arter, sæi’lig V. vinifera faas Vin, Rosiner (Korinter, en egen Var. med smaa, frølose Frugter, har Navn efter Korinth; officinel: Fructus Vit. vinif. apyrenæ); Vinsyre. 7. Rhamnaceæ; Vrietornsfamilien. Ligesom Vinrankefam. afviger den fra de andre Fam. i denne Orden derved, at Støvbladene staa lige for Kronbladene,'