Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
E, Eucyclicæ; Orden Frangulinæ. 263 traadenes; de ere undersædige ell. lidt omkringsædige, tvekjønnede, med 4—5 X B, K, St (ligesom hos Vrietornfam. m odsat Kronbl.), og 2 F. Bægeret er lavt, helrandet eller svagt tandet; K ere klap- lagte i Knoplejet og falde hos nogle af som en Hætte, i det de vedblive at være forenede i Spidsen. Mellem St og Støvvejen er der en undersædig Skive, hvis 5 Lapper afvexle med Støvbl.; i hvert af den 2rummede Frugtknudes Rum er der 2 Æg; Griflen er kort eller 0; Frugten er et Bær. Kimen er lille og ligger i en horn- agtig, undertiden lidt foldet (ruminat) Frøhvide. Fig. 254. Gren af Vit vinifera. Fig. 255. Skizze af Blad- og Slyngtraadsstilling hos Vitis vinifera; Sympo- dialtheorien er lagt til Grund for Udførelsen af Delene (hvide eller skraverede), k, Knopper. I, II, III, IV: de sukcessive Skudgenerationer. Vitis, Ampelopsis (5tall. Blomst); Cis sus (4tall. Blomst). Leea (uden Slyngtr.; helkronet). Blomsterstanden hos Pterisanthes (O.Ind. Øer) har en mærkværdig, flad, bladagtig Axe, paa hvis Rand der sidder d*, medens Fladerne bære 9. S ly ngtraad en hos Ampelideerne er en omdannet Gren, thi den bærer Blade, kan abnormt udvikles som en Gren med Løvblade, og endelig sidde Blomsterstandene paa Slyngtraadenes Pladser, og man kan træffe Slyngtraade, som delvis ere Blomsterstande. Forklaringen af dens Stilling lige over for Løvbladet uden eget støttende Blad har været meget om- stridt. Stillingsforholdene ere følgende. Hos Vitis vinifera findes følgende 2 Slags Skud og Stillingsforhold (de andre Arter afvige i et og andet Forhold): a) Langskud (Tyskernes »Lotten«), som have 2 Nedreblade og et stort Antal Løvblade med Stilling 1; lige over for de nederste 3—5