Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ.
4K, 4St, 2F er hyppigst), der ere samlede i kvastblomstrede
Halvskjærme (f. Ex. Cornus sanguinea) eller Skjærme og Hoveder
(Cornus mas og suecica), i hvilket sidste Tilfælde der ofte er et
stort bladagtigt eller farvet, hyppigst 4bladet Svøb ved Grunden af
Blomsterstanden; Griflen er udelt med lappet Ar. — Familien er nær
beslægtet med den helkronede Gedebladsfamilie, fra hvilken den egentlig
kun afviger ved de frie Kronblade.
Cornus (Kornel) har 4B, 4 K, 4 St, 2 F. Bladene modsatte.
Stenfrugt med en 2rummet, 2frøet Sten. — Auc'uba. Tvebo; Bær
med 1 Rum og 1 Frø.
Spiselige Frugter af Cornus mas ; Veddet af den er meget haardt;
der er Gunimiharpix hos nogle. Som Prydbuske flere Cornus-Arter og
Aucuba japonica (Japan).
2. Orden. Saxifraginæ; de Stenbræklignende.
Blomsten er hyppigst fuldstændig, regelmæssig og frikron-
bladet, under- eller hyppigere omkring- og oversædig; der er oftest
5 B, 5 K, 5 + 5 eller 5 + 0 St og 2, 3, 4 eller 5 F, men ogsaa helt
andre Tal; St ere oftest obdiplostemone. I Modsætning til den for-
rige Orden er Bægeret her ofte stort og Kronen lille; Frugtbladene
ere hos nogle helt frie, lios andre mere eller mindre sammenvoxede.
Frøhvide findes hos de fleste. — De undersædige Former nærme
sig til Cistiflorerne, de andre til de efterfølgende Ordener, især Ro-
siflorerne; denne Orden er i det hele ikke saa vel sammensluttet og
naturlig som de fleste andre.
1. Crassulaceæ; de Tykbladede.
Næsten alle ere Urter eller smaa Buske med trinde, saftrige
Grene og spredte, kjødfulde, ofte mere eller mindre trinde Blade,
som yderst sjældent ere indskaarne i Randen og aldrig have Axel-
blade. Blomsterne sidde sædvanlig i Kvaste og Svikkelkvaste, som
atter kunne være ordnede i Klase, Skjærmosv.; de ere regelmæssige
og fuldstændige Tvekjønsblomster, som ere undersædige eller om-
kringsædige, og oftest ere fribladede i Bæger og Krone; der er
ii X (B,K, 2St, F), men n kan være et meget forskjelligt Tal (f. Ex.
4—7 hos Sedum (Fig. 273), 6—30 hos Sempervivum, 4 hos Rho-
diola, Bryophyllum og Kalanchoe, 5 hos Echeveria, Umbilicus, Co-
tyledon); St ere obdiplostemone; Fere frie: Frugten er en Fler fold-
frugt med Bælgkapsler som have mange, meget smaa Frø; uden for