Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ. 277 sativum (Koriander; S.Evr.)*; Oenanthe Phellandrium (Vandfennikel ell. Billebo)*; Cuminum Cyminum (Spidskommen; Afr. ; dyrkes i S.Evr)*; Anethum graveolens (Dild). — Bladene som Kjøkkenurter af Anthriscus Cerefolium (Kjørvel), Myrrhis odorata (spansk Kjørvel; Or.)*, og i Medicinen Conium maculatum (de grønne Dele; Skarntyde). Rødderne anvendes foruden af Persille ogsaa af Gulerod, Pastinak, Sium Sisarum (Sukkerrod; Ø.As), Chærophyllum bulbosum (Kjørvelroe), Levisticum officinale (Løvstikke; S.Evr.), Imperatoria Ostruthium (Mesterrod), Apium graveolens (Selleri, Roden i Forbindelse med Stængeldele), P. Saxifraga (Pimpinelle) *, Archan- gelica (Kvan; Roden af A. norvegica var fordum et Fødemiddel i Norden). Giftige Alkaloider findes hos nogle faa, saasom Hundepersille (Æthusa), Skarntyde, Gifttyde og Arter af Oenanthe. — Gummiharpix faas af forskjellige: Galbanum af Ferula erubescensx (Persien), Dyvelsdræk (i>Teu- felsdreck«) af Scorodosma foetidum og Narthex asa foetida (begge fra det centrale og sydvest!. As.), Ammoniakgummi af Dorema ammoniacum (Stepper i vesti. As.) 2. Åraliaceæ; Yedbendefamilien afviger især i følgende fra Skjærmplanterne: Arterne ere Træer eller Buske, Stængelstykkerne ere ikke hule, og Bladene have ikke en saa udviklet Skede; Blomsterne sidde vel i Skjærme eller Hoveder, men disse ere alm. stillede enkeltvis eller ordnede i Klase ell. Top; Frugtbladenes Tal er sædvanlig 5 (Blomsten altsaa 5 X B, K, St, F), Griflerne undertiden sammenvoxne, og Frugten er et Bær eller en Stenfrugt. Stjærnehaar forekomme ofte. Kronbladene have alm. en bred Grund og en tyk Spids, der er lidt indbøjet, samt et tydelig klaplagt Knopleje. Hedera Helix (Vedbenden) klatrer ved Hæfterødder; Bladene ere haandribbede og lappede, men paa de blomstrende Grene ægformede Og ulappede. Gulgrønne Blomster om Efteraaret. Sorte Bær. Hedera er lidt protandrisk og besøges af Fluer og Hvepse. ■— Panax; A r a 1 i a. Herhen 350 Arter med c. 40 Slægter, som især have hjemme i Troperne (især Øst. As.). — Som Prydplanter anvendes Vedbenden og flere Arter Aralia. Papir fabrikeres af Marven af Aralia papyrifera (Kina). 3. Cornaøeæ; Kornelfamilien ligner Vedbendfam. deri, at de fleste Arter ere træagtige med solide Stængelstykker, og deri, at Frugten er kjødfuld (Bær ell. Stenfrugt med en 1—4rummet Sten eller 2 frie), men afviger fra den saa vel som fra Skjærmpl. ved modsatte Blade, der ere enkelte, hel- ran de de (sjældent indskaarne i Randen), fjerribbede, uden Axel- blade eller nogen stor Skededannelse, 4 tallige Blomster (4B,