Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

296 G, Calycifloræ. 7 Orden, Rosifloræ. A. Kjærnehuset er pergamentagtig brusket eller en tynd Hinde (Bær frugt). — Py ru s. Frugten er glat, har kun smaa, henvisnende Bægerblade og et orummet Kjærnehus, med højst 2 Frø i hvert Rum. De store Blomster sidde i faablomstrede Skjærme eller Halvskjærme. P. communis (Pære; frie Grifler, »pæreformet« Fr., Bladstilk i Længde lig Pladen); P. Malus (Abild har »Navle« ved Grunden af Fr.; Grifler ved Grunden sammenvoxede; kortere Bladstilk).— Sorbus(Røn) afviger kun ved et2—BrummetKjærne- Fig. 283. Pæreblomst i Længdesnit. Fig. 284. Diagram af Mespilus germanica. hus med yderst tyndhindet Væg. Kvastformecle Blomsterstande i Halv- skjærm. S. Aucuparia har finnede Blade, S. Aria (Axelbær-R.) og andre Arter usammensatte Bl. — Cydonia (Kvæde) adskilles fra Pyrus ved de store, bladagtige Bægerblade og mange-(15—2O-)frøede Rum i Kjærnehuset; har tillige slimdannende Frøskal (Overhuden). C. vulgaris (store, endestillede Blomster paa Sidegrene); C. japonica. — Herhen ogsaa Amelanchier, der mest afviger derved, at en mere ell. mindre fremspringende, falsk (fra Rygsømmen udgaaende) Skillevæg deler hvert af Frugtknudens Rum, og Raphiolepis, der har et saftrigt Bær, samt Eriobotrya (japonica). B. Kjærnehuset er benliaardt. (Et»Stenæble«, cl. e. enStenfrugt med alm. flere Stene, sjældent 1 flerrummet Sten); ét Frø i hvert af dets Rum. — Crataegus (Hvidtorn). I den kugle- ell. ægformede Fr. er der 1—5 Stene. Den Skive, der findes i Spidsen af Frugten inden for de smaa visnende Bægerbi. er lille (meget mindre end Frugtens Tværsnit). Buske med Grentorne og middelstore Blomster i Halv- skjænn. C. Oxyacantha, monogyna. — Méspilus (Mispel) afviger fra forrige alene derved, at Skiven i Spidsen af Frugten mellem de store bladagtige Bægerblade er stor o: næsten lig Frugtens største Tværmaal; Blomsterne ere enlige, endestillede. — Cotoneaster