Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

G, Calycifloræ; 8 Orden, Leguminosæ. 309 Geogr. Omtrent 80 Slægter med henved 1500 Arter, som næsten udelukkende have hjemme i Troperne. I Middelhavslandene voxe Johannis- brødtræet og Cercis. Den største og mest udbredte Slægt er Cassia, der findes som Træer, Buske, Ukrudtsplanter i alle tropiske Lande. Anv. Familien spiller paa mange Maader en Rolle i Menneskelivet. Lægemidler (purgerende) ere Blade og Bælge af mange Arter Cassia (Sennesblade), Frugtkjødet af Cassia-Underslægten Catarthocarpus, Ratanha Rod af Krameria triandra (Peru). Balsam faas af en Del Copaiferaarter (Kopajvabalsam) fra Syd-Am. og af Hymenæa (Kopalbalsam), Trachylobium o. a. Spiselige Frugter yde især Johannisbrødtræet og Tamarinden. Farvetræer (med farvestofholdigt Kjærneved) ere mange Arter af Cæsalpinia (saasom C. bra- siliensis (Fernambuktræet), echinata (Rødtræ) og Sappan; Hæmatoxylon (H. campeschianum, Blaatræ ell. Kampeschetræ), Copaifera bracteata (Amaranttræ). — Gavntræ af mange (Melauoxylon o. a.). Som Pryd- planter spille de kun liden Rolle i Evr., hvor det mest er Ärter af Gleditschia (G. triacantha fra N.Am,), Cercis (Judastræet, C. Siliquastrum, S.Evr.), der plantes i Haver; men i tropiske Haver træffes prægtig blom- strende Arter f. Ex. af Cassia, Poinciana, Brownea og den prægtigste af alle Prydplanter, den indiske Amherstia nobilis. 3. Jlimosaceæ; Mimosernes Familie afviger fra de andre Bælgplanter derved, at Blomsterne ere regel- mæssige, og at Kronens og hos de fleste tillige Bægerets Knopleje er klaplagt. Tallet i Blomsten er 4, sjældnere 5 ell. 3. — Dertil høre baade træagtige og urteagtige Planter, som meget ofte ere tornede, hvis Blade hyppigst ere flere Gange sammensatte og begavede saa vel med Følsomhed som med Søvnbevægelser. Blomsterne ere alm. smaa, men sidde altid i tætblomstrede Hoveder eller Ax (Fig. 295, a), der i mange Tilfælde især faa deres Farve fra de langt fremragende Støvblade. De ere under- ell. omkringsædige; Bæger og Kr. alm. sambladecle, K mangle ofte. Støvbladene ere i samme eller dobbelt Tal af Kronen (Mimosa), eller (hos Acacia) i et stort og ubestemt Tal og tillige én- ell. flerknippede. Frugten er for- skjellig, Kimen er ret ligesom hos Cæsalpiniaceerne. Entada og mange Arter Mimosa have en flad, ret eller noget seglkrummet Bælg, der ligner Skulpen hos de Korsblomstrede deri, at Sømmene (her rigtignok Ryg- og Bugsømmene) blive staaende som en Ramme, men det mellemliggende deler sig som hos Ledskulpen i lige saa mange nødagtige Stykker, som der er Frø, — en Ledbælg. Nogle Arter have Bælge af uhyre Dimen- sioner. Frøene af Entada Gigalobium føres ofte med Golfstrømmen fra V.Indien til Kysterne af N.V.Evr. (»Vættenyrer«). — Acacia- Frugten er hos nogle Arter en almindelig Bælg, hos andre en