Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
G, Calycifloræ; 9 Orden, Hysterophyta.
Aristolochia Clematitis (Slangerod) har en opret, ugrenet
Stængel, i hvis Bladaxler Blomsterne sidde i et stort Antal i en
Zigzagrække (akcessoriske Knopper med Svikkelstilling). Blomsterne
ere uregelmæssige (se Fig. 296); de have en nedre stærkt udvidet
Del (k), derpaa et snævert, krummet Rør, som jævnt gaar over i
en skjævt afskaaren, næsten tungeformig udtrukken Krave med hel
Rand (6 Karstrænge antyde, at 6-Tallet hersker her ligesom hos
Asarum); 6 St (a i Fig.), hvis indadvendte Rygside er sammenvoxet
med den korte Griffel til en Griffelstøtte (Linnés Kl. XX); de staa
lige under de 6 Arstraaler, som hvælve sig ud over dem med korte,
tykke Lapper. Bestøvningen foregaar ved smaa Fluer, som krybe
gjennem Røret ind i den opretstaaende, ubefrugtede Blomst (Å, Fig. 296)
uden heri at hindres af dettes stive, nedadvendte Haar, som derimod for-
hindre U d krybningen; de træffe Arret (n) udviklet og kunne bestøve
det ved medbragt Støv, Derpaa visne Arrene '(n i B), Støvknapperne
aabne sig, og Fluerne kunne paa ny tilstøves; men først nu skrumpe de
nævnte Haar, der spærrede Udgangen (se B), iud, og Fangerne kunne slippe ud
for at foretage Bestøvningen i en anden Blomst. Den befrugtede Blomst
bliver nu hængende, og Perigoniet visner snart. — A. Sipho (Pibeblomst) er
en anden, hos os i Haver ofte plantet, slyngende Art; den har akcessoriske
Knopper i Bladaxlerne i kun 1 Række. — Omtr. 200 Arter, de fleste i Syd-Am.
Officinelle: Rodstokken af Aristolochia Serpentaria (N. Am.); ogsaa andre
Arter og Asarum europæum have medicinske Egenskaber. Som Prydplante:
Ar, Sipho.
2. Fam. Santalaceæ; Sandelfamilien.
Klorofylholdige Parasiter, som især snylte paa Rødderne af
andre Planter ved Hjælp af ejendommelige Sugevorter paa deres
egne Rødder; nogle ere Urter, andre træagtige. De regelmæssige,
oftest tvekjønnede Blomster have et enkelt Perigon (1 Krans), som
er sambladet, 4- eller 5delt med i Knoplejet klaplagte Afsnit, og et
tilsvarende Antal St lige for Perigonbladene. I den undersædige
Frugtknude er der en fri, midtstillet, ofte lang og bugtet Ægstol
med et Æg lige for hvert Frugtblad. Disse Æg ere nøgne eller
have i alt Fald en yderst ubetydelig Hinde. Nød eller Stenfrugt. —
Af de 225 Arter voxe de fleste i Troperne. Indenlandsk er The-
sium, en Urt med spredte, liniedannede Blade og smaa, ötallige
Blomster (5P, 5St, 3F) i en Klase; de støttende Dækblade for-
skydes ud paa Blomsterstilkene. En anden evropæisk Slægt er
O sy ris. I O. Ind. voxer Santalum, der yder det værdifulde, vel-
lugtende Sandeltræ. —