Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G, Calycifloræ; 9 Orden, Hysterophyta.
313
3. Fam. Loraulhaceæ; Nisteltenfamilien.
Klorofylførende Planter, som snylte paa Træer og oftest
have modsatte, enkelte, helrandede Blade, regelmæssige, oversædige,
2- ell. Btallige Blomster med enkelt Perigon. I den undersædige
Frugtknude ere Æggene sammenvoxede indbyrdes og med Frugt-
knudevæggen og Axen, saa at man faar Indtrykket af en sammen-
hængende, solid Parenkymmasse, i hvilken Kimsækkene ligge ind-
lejrede (nogle Botanikere have antaget 1 Æg med flere Kimsække).
Der er dog et bestemt Antal Frugtblade.
Indenlandsk er Viscum album, Misteltenen (Fig. 297), der
kan voxe paa næsten alle vore Træarter, ogsaa paa Naaletræ, og
ligesom de andre Loranthaceer fremkalder Opsvulmninger af de angrebne
Grene. Dens Frugt er et kuglerundt, hvidt Bær (Fig. A), som inde-
slutter 2—3 grønne Kim; den spises af Fugle (især Drosler), der
dels opkaste, dels afstryge paa Træernes Grene de ved Modenheden
af »Fuglelim« (en meget sej Slim, der stammer fra Frøgjemmet)
omgivne Frø; ved Spiringen træder først den hypokotyle Axe frem
og krummer sig hen mod Grenen; Rodspidsen breder sig dernæst
skiveformig ud i Enden, og fra dens Midte voxer derpaa et rod-
lignende Legeme gjennem Barken ind til Veddet, forgrener sig
mellem Bark og Ved (i Fig. B er en Kimplante afbildet; Barken af
Grenen, som den sidder paa, er fjærnet; Fig. C er en ældre Kim-
plante, der dog endnu har Kimblade); fra de saaledes dannede,
rodlignende Strænge (som mangle Rodhætte og ere grønne) udgaa
»Sænkere« ned i Veddet (i Parenkymstraalerne); se Fig. C. Adven-
tivknopper kunne udvikle sig fra de rodlignende Strænge og bryde
frem gjennem Barken. Kimstænglen standser hurtig sin Længdevæxt,
og af dens Løvbladaxler udvikles Sideskud. Disse og alle følgende
Skud have selv samme Bygning: hvert af dem har et Par Nedre-
blade (se ved a i Fig. A) og et Par Løvblade (b i Fig. A) og af-
slutter dermed sin Væxt, hvis den ikke kan frembringe en Blom-
sterstand; af Løvbladenes Axler komme nye Sideskud og saaledes
bliver Forgreningen yderst regelmæssig gaffelformig. Hvert Aar
dannes kun 1 Skudgeneration, saa at hver Gaffelgrening-betegner 1
Aar. Løvbladene falde af i det 2det Aar. Blomsterstanden er en
3-(—5)blomstret Kvast (i Fig. A er m Midtblomsten, n Sideblomster).
Blomsterne ere særkjønnede (tvebo); d1 er som Regel 2-tallig: 2 4-2
P, der paa deres Inderside bære hvert 6—20 Støvsækrum, af
hvilke hvert aabner sig med et Hul; dette Forhold maa opfattes som
fremkommet ved Sammenvoxning mellem Perigonbladene og de dem