Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

G, Calycifloræ; 9 Orden, Hysterophyta. 315 Frugtbladene ellers, men Æggene blive paa en Maacle indsænkede i dem (omtrent som Sporehusene hos en Ophioglossum), og kun Kim- sækkene udvikles, 1—2 i hvert Frugtblad; og dernæst forenes Frugt- bladene med Stængelspidsen til én solid Masse. — Loranthus findes ogsaa i Evropa (den har en 3-tallig Blomst), de allerfleste andre (c. 500 Arter) derimod i Troperne, hvis Træer de undertiden pryde med deres ofte livlig farvede Blomster, men som de ogsaa ofte dræbe, naar de optræde i store Mængder paa dem, i det de da tillige dræbe sig selv. Anvendelse finder Viscum albums Viscin. Til denne Orden høre endnu Familierne: 4. Rafflesiaceæ og 5. Balanophoraceæ. Begge omfatte næsten alene klorofylfrie Rodparasiter, som mangle Løvblade, og som, saa vidt disse sjældne, tropiske Planter kjendes, have løvlignende Vegetationsorganet, ligesom Viscums rodlignende Strænge eller endog saa fine og rigt forgrenede som Svampehyfer, der leve i og ved Hjælp af Værtplanternes Væv, og paa hvilke blomtrende Skud af de besynderligste, ofte paddehattelignende Former dernæst udvikles; for Udfold- ningens Skyld niaa de gjennembryde Værtplantens Væv. I Sydevropa findes af den første Familie Cytinus Hypocistis, der lever paa Rødder af Cistusplanter og nærmest minder om Monotropa, og af den anden Familie Cynomorium coccineum. Mest omtalt er Rafflesia, som lever paa Rødder af Cissus-Arter (Vinrankefam.) paa Java; dens gulrøde, ilde lugtende Blomster naa ganske kolossale Størrelser (2—3 Fod i Tværmaal og derover) og sidde næsten umiddelbart paa Værtplantens Rod. Foruden disse er der en ret betydelig Del andre Slægter. II. Underklasse. Helkronede (Gamopetalæ). Afvigelserne fra den 1ste Underklasse, de Kronløse og Fri- kronbladede, er omtalt S. 177. De bestaa i følgende: Blomsten er stedse cyklisk, i Reglen med 5 B, 5 K, 5 St og 2 F (i Medianlinien), Bægeret er i Reglen blivende, Kronen er sambladet og sammenvoxet med Støvbladene, som derfor »sidde paa« Kronen, Æggene have 1, tyk Hinde og en lille Kjærne. Denne Underklasse kan deles i 2 Grupper: A, Pentacyclkæ, hvis Blomster have 5 Kranse, nemlig 2 Støvbladkranse foruden Bæger, Krone og Frugtblade; i de fleste Tilfælde er den ene Støv- bladkrans rudimentær eller helt undertrykt, men det er i saa Fald altid Bægerstøvbladene, og den til Stede værende Krans staar mod- sat Kronen. Dernæst er der lige saa mange Frugtblade som Bæger- blade, men i den ene Orden (Bicornes) staa de lige for Kronen, d. e. Blomsten er obdiplostemon, i de to andre Ordener (Primulinæ