Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

316 Gamopetalæ pentacyclicæ; 1 Orden, Bicornes. og Diospyrinæ) staa de lige for Bægerbladene (simpel Diplostemoni). Denne Gruppe staar nærmest de Frikronbladede derved, at Kron- bladene kunne forekomme helt frie og Støvbladene undertiden staa direkte paa Frugtbunden (Ericaceer); tillige forekommer der her Æg med to Hinder. B, Tetracydicæ have kun 4 Bladkranse, nemlig foruden B, K og F 1 Krans af Støvblade, som afvexler med Kronen; der er ingen Antydning af, at en 2den Støvbladkrans er bleven undertrykket, og naar Frugtbladene ere i samme Tal som de forudgaaende Kranse (»isomere« med dem), afvexle de med Støvbladene; men hyppigst er der 2 i Medianlinien faldende Frugtblade (se Diagrammerne). Denne Gruppe er den allerstørste, og den som egentlig giver de Helkronede deres Præg. A. Pentacyclicæ. 1. Orden. Bicornes; de Tohornede. De hertil hørende Planter ere mest Buske, sjældnere smaa Træer eller fleraarige Urter; deres Blade ere udelte, oftest vinter- Fig. 298. Blomst af Vaccinium. grønne, stive og læderagtige og mangle altid Axelblade. De væsentligste Særkjender ere, at Blomsterne ere tvekjønnede og regelmæssige, at Støvbladene ere befæstede paa Frugt- bunden og i Regelen ganske frie af Kronbladene, hvilket er et blandt de Helkronede yderst sjældent Forhold, at der er dobbelt saa mange Støv- blade som Kronblade (med faa Undtagelser), at der er en enkelt Støvvej med udelt Griffel og flerrummet Frugtknude; Frugt- bladene ere i samme Tal som Kronbladene og stillede lige for dis s e(Ob diplo s tem o ni). Diagrammet er saaledes almindelig n B, n K, n 4- nSt, n F, i det n er — 4 eller 5. Dertil kommer endnu, at Kronen i de fleste Tilfælde er sambladet, og kun hos nogle (navnlig Pyrolaceæ) bliver fuldkomment fribladet; at Støvknapperne hyppigst aabne sig med Porer (o: korte Spalter eller kredsrunde Huller i den øvre eller nedre Ende) og ofte have to hornlignende Vedhæng (Fig. 298); ligeledes vige de to