Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. 333 Fig. 812. Antirrhinum majus; en Blomst, og en Blomsts Overlæbe med Støvbladene. Veronica og Plantago (Fig. 313 C, 316), og som fremkommer af den typiske ötallige ved Undertrykkelse af det bageste Bægerblad og det bageste Støvblad, samt ved Sammenvoxning af de to bageste Kronblade til 1. Endeblomster paa Hovedaxerne forekomme næsten ikke og vilde heller ikke stemme godt med Blomstens stærkt uregelmæssige Form; naar de fremkomme, blive de i Reglen »Pelorier«, d. e. regelmæssige (hos Linaria vulgaris forekomme f. Ex. Pelorier med 5 Sporer). Støvknappernes Halvdele ere ofte ved Grunden skilte vidt fra hin- anden og spærrede ud til Siden, saa at de næsten komme til at ligge i én, ret Linie (Fig. 312). Om Grunden af Frugtknuden er der sædvanlig en honningdannende, ofte ölappet »Discus«. — I det vegetative er det en fælles Ka- rakter, at Axelblade mange. 1. Fam. Scrophulariaceæ; de Ulaskeblomstrcde. I denne temmelig formrige Familie er egentlig kun ét konstant: Blomsten er uregel- mæssig, undersædig, fuldstændig, og Frugten er som hos de kapsel- frugtede Solanaceer en 2rummet Kapsel med tyk, midtstillet Frøstol og talrige Frø; disse have en ret eller kun lidt krummet Kim og en rigelig Frøhvide; for Resten forholder det øvrige sig forskjellig: de fleste ere Urter, men nogle ere træagtige; Bladene ere modsatte eller spredte (men Axel- blade mangle altid, som i hele Ordenen); Blomsterne ere hos nogle næsten regelmæssige, hos andre stærkt uregelmæssige, læbedannede; Typen er 5 B, 5 K, 5 St, 2 F; nogle have alle 5 St udviklede (Fig. 313, A), de fleste kun 4 tomægtige (Fig. 313, B), idet den bageste undertrykkes. Kapselen aabner sig forskjellig, dog hyppigst skille- vægdelende med 2 Klapper. Frøene ere ikke nyreformede (som saa ofte hos Solanaceerne). Scrophulariaceerne slutte sig meget nøje til Solanaceerne i den foregaaende Orden, og der gives egentlig ingen Karakter, som absolut adskiller dem; den noget uregelmæssige Kj-one med 5 ulige lange Støvblade hos Verbascum gjenfindes f. Ex. hos Hyoscyamus; krumme og rette Kim findes i begge Familier; Kronens Knopleje er hos Scrophulariaceerne simpelt taglagt, hos Solanaceerne hyppigst foldet - taglagt (hos Atropa og nær-