Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ.
333
Fig. 812. Antirrhinum majus; en
Blomst, og en Blomsts Overlæbe med
Støvbladene.
Veronica og Plantago (Fig. 313 C, 316), og som fremkommer af den
typiske ötallige ved Undertrykkelse af det bageste Bægerblad og det
bageste Støvblad, samt ved Sammenvoxning af de to bageste Kronblade
til 1. Endeblomster paa Hovedaxerne forekomme næsten ikke og vilde
heller ikke stemme godt med Blomstens stærkt uregelmæssige Form;
naar de fremkomme, blive de i Reglen »Pelorier«, d. e. regelmæssige
(hos Linaria vulgaris forekomme f. Ex. Pelorier med 5 Sporer).
Støvknappernes Halvdele ere ofte ved Grunden skilte vidt fra hin-
anden og spærrede ud til Siden, saa at de næsten komme til at ligge
i én, ret Linie (Fig. 312). Om
Grunden af Frugtknuden er der
sædvanlig en honningdannende,
ofte ölappet »Discus«. — I det
vegetative er det en fælles Ka-
rakter, at Axelblade mange.
1. Fam. Scrophulariaceæ; de
Ulaskeblomstrcde. I denne temmelig
formrige Familie er egentlig kun
ét konstant: Blomsten er uregel-
mæssig, undersædig, fuldstændig,
og Frugten er som hos de kapsel-
frugtede Solanaceer en 2rummet
Kapsel med tyk, midtstillet
Frøstol og talrige Frø; disse
have en ret eller kun lidt krummet Kim og en rigelig Frøhvide; for
Resten forholder det øvrige sig forskjellig: de fleste ere Urter, men
nogle ere træagtige; Bladene ere modsatte eller spredte (men Axel-
blade mangle altid, som i hele Ordenen); Blomsterne ere hos nogle
næsten regelmæssige, hos andre stærkt uregelmæssige, læbedannede;
Typen er 5 B, 5 K, 5 St, 2 F; nogle have alle 5 St udviklede (Fig.
313, A), de fleste kun 4 tomægtige (Fig. 313, B), idet den bageste
undertrykkes. Kapselen aabner sig forskjellig, dog hyppigst skille-
vægdelende med 2 Klapper. Frøene ere ikke nyreformede (som saa
ofte hos Solanaceerne).
Scrophulariaceerne slutte sig meget nøje til Solanaceerne i den
foregaaende Orden, og der gives egentlig ingen Karakter, som absolut
adskiller dem; den noget uregelmæssige Kj-one med 5 ulige lange Støvblade
hos Verbascum gjenfindes f. Ex. hos Hyoscyamus; krumme og rette Kim
findes i begge Familier; Kronens Knopleje er hos Scrophulariaceerne simpelt
taglagt, hos Solanaceerne hyppigst foldet - taglagt (hos Atropa og nær-