Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
334 Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. staaende: taglagt uden Foldning). Slægterne (c. 160) adskilles efter Kron- form, Støvbladtal, Blomsterstand, Bladstilling, m. m. 1. Underfam. Åntirrhineæ har oftest nedstigende Knopleje af Kronfligene; de herhen hørende Planter ere ikke Snyltere. A. 5 Støvblade. Verbascum (Kongelys) har en uregelmæssig, hjulformet Krone, 5St, der ofte ere uldhaarede, og af hvilke de to forreste ere de længste og ofte ogsaa i andre Henseende forskjellige (Fig. 313, A). Blomsterstandene ere lange, tætblomstrede (med flere seriale akces- soriske Kvaste i hver primær Dækbladaxel). Bladene ere spredte og tillige med Stænglerne ofte graafiltede af forgrenede Haar. V. nigrum, thapsus, Thapsiforme. Fig. 313. Diagram af: A, Verbascum nigrum; B, Linaria; C, Veronica. B. 4 tomægtige Støvblade. Scrophularia (Brunrod) har kvastformede Blomsterstande i Top; Kronen er krukkeformet-klokkeformet, korttolæbet; det bageste St er til Stede som et lille Skæl neden for Kronens Overlæbe. Mod- satte Blade. S. nodosa har en knoldet Rodstok. — Hos Pen t s tem on er det bageste St meget langt og haaret. — Alltirrhinum (LøveiDUDd); Fig. 312. Klaseformet Blomsterstand. Kronen maskeret cl. e. læbe- dannet, men med Underlæben hvælvet saa stærkt op, at den lukker for Svælget og helt skjuler Støvblade og Griffel; Kronrøret er fortil ved Grunden sækformig udposet; der er 4 2mægtige St. Kapselen er skjæv og aabner sig med 2—3 Porer. Hos Linaria (Torske- mund) er den sækformede Udposning bleven til en Spore. L. vul- garis har Formering ved Rodskud. — Digitalis (Fingerbøl) har lange Klaser med nikkende Blomster; spredte Blade; det bageste B er lille (et Skridt hen mod hel Undertrykkelse som hos Veronica); Kronen har et kort Rør, udvider sig derpaa og bliver skjævt klokke- formet, Kraven er alm. næsten 4-lappet, i det de to bageste K smælte sammen. — Fremdeles: Alonsoa; Nemesia; Chelone; Herpestis; Torenia; Vandellia; Limosella (L. aquatica indenlandsk); Scoparia;