Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

338 Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. Labiatiflorer, nærmest Scrophulariaceer; de adskille sig fra disses andre Familier især ved Frugten, der er en 2klappet, ofte elastisk opspringende Kapsel, som aldrig har mere end 2 Rækker Frø i hvert Rum, og disse Frø bæres af stærke hage- eller sylformede Frøstrænge, der blive staaende efter Opspringningen. I Evr. er vildvoxende: Acanthus (spinosus og mollis, hvis Blade have tjent til Model for den korinthiske Søjles Kapitæl). Det bageste B er det største af alle Blomstens Blade, de forreste 2 B ere sammenvoxede til 1, og de 2 sidestillede ere smaa og grønlige; Kronen har ingen Over- læbe, men kan en 31appet Underlæbe. Støvtraadene blive tilsidst meget faste. — Justicia, Eranthemum, Goldfussia, Thunbergia (der er slyngende), Ruellia, Dicliptera o. a. 5. Fam. Gesneraceæ. Typen er ganske som hos Scrophulariaceæ: 5 B; 5 K dannende en mere eller mindre uregelmæssig, forskjellig formet Krone ; 5 St, af hvilke det bageste er rudimentært, sjældnere helt mangler, og de andre ere tomægtige; deres Knapper ere aliu. sammenklæbede til et ékantet Legeme; 2F forenede i 1 Støvvej, men Frugtknuden er Irummet med to vægstillede Ægstole. Udenfor Frugtknuden er der en ringformet eller uregelmæssig udviklet Discus. Frugten er Kapsel eller Bær. En anden Afvigelse fra de forrige Familier er, at Blomsten kan være baade over- sædig og undersædig. Nogle have Frøhvide, andre mangle. De aller- fleste ere Urter med et karakteristisk Ydre: saftrige Stængler, modsatte, kransstillede eller spredte Blade uden Axelblade, ofte ligesom Stænglerne tykke og saftrige, blødhaarede eller glatte. Kronerne ere ofte stærkt farvede (ildrøde, rødgule o. 1., og indvendig plettede), i det hele store og pragtfulde, hvorfor mange Arter ere Prydplanter. Gloxinia, Achimenes, Gesnera, Alloplectus, Tydæa, Columnea, Nægelia, Aeschynanthus o. a. have især hjemme i det trop. Amerikas Skovegne; nogle ere Halvparasiter paa Træerne, andre holde sig til den muldrige Jord paa Skovbunden og i Klipperevner. 500 Arter kjendes. Flere Slægter have ejendommelige, raklelignende, under- jordiske Skud med skælformede, tæt trængte Blade; andre have Knolde. O ro b an che ’ (Gyvelkvæler) slutter sig hertil som en parasitisk Form. Den snylter paa Rødderne af andre Planter, ikke som Lathræa ved tynde Rodgrene med Sugevorter, men voxer med hele sin Stængel- grund nøje sammen med Værtplanten og har rimeligvis endog ofte et Slags Løv inde i denne paa samme Vis som Loranthaceerne. Dens over- jordiske Skud mangle ikke ganske Bladgrønt, men ere dog ikke grønne; de bære kun Skælblade og ende med klase- eller axformede Blomster- stande. Nogle Orobanche-Arter ere skadelige for forskjellige Kulturplanter (Hamp, Luzerne, Tobak o. a.); Slægten har især hjemme i Middelhavs- landene. — De overordentlig smaa Frø have en yderst rudimentær Kim, dannet af en ellipsoidisk Cellemasse uden Udprægning af Kimblade eller andre Organer. 6. Til Fam. Pedalineæ hører Sesamum (orientale og indicum), en meget vigtig Olieplante, der i umindelige Tider har været dyrket i det