Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ, 337 fangede Smaadyr; enlig, endestillet Blomst paa et langt Skaft; Bæger 5delt. Den spirer med 1 Kimblad. — Utricularia (Blærerod). Vore Arter ere svømmende, rodløse, med haarformig delte Blade besatte med ejendommelige Blærer (i Troperne gives der Land- planter med almindelige Løvblade). Blærerne (Fig. 315) have en Aabning, som lukkes af en indadtil sig aabnende Klap ventil; der tilstedes saaledes Indgang, men ikke Udgang for smaa Vanddyr, hvilke virkelig ogsaa fanges af Blærerne og rimeligvis bruges som Føde. Bæger 2delt. Kronen maskeret. Utricularias Kim er meget ufuldkommen, næsten kun en kuglerund Cellemasse med nogle svage Bladanlæg; ved Spiringen udvikle flere syldannede Blade sig, som staa i en tæt Roset; derpaa strækker Stænglen sig, og de fint delte, blærebærende Blade komme til Udvikling. Hovedrod udvikles ikke. Forgreningen af Stænglerne er højst ejendommelig og mangfoldig. Stængel- spidsen er spiralformig indrullet. — Arlapperne ere pirrelige og lukke sig ved Berøring (saa at Bestøvning ved Blomstens eget Støv, naar Insektet trækker sig tilbage, næppe vil finde Sted). 3. Fam. Bignoniaøeæ. De 700 kjendte Arter ere næsten alle Træer og Buske, for en stor Del Lianer, som klatre ved Slyngtraade (om- dannede Bladribber), der undertiden ende med egne Gribeapparater; disse Lianer have i Reglen en afgivende Stængelbygning. Bladene ere hyppigst modsatte og sammensatte; Blomsterne ere i det væsentlige Scrophularia- ceernes og minde særlig om Digitalis purpureas: de ere særlig store og pragtfulde, klokke- eller trompetformede, tolæbede, og Familien hører til Tropernes smukkeste Prydplanter. Frugten er i de fleste Tilfælde en stor, træagtig, toklappet, skulpelignende Kapsel, hvis Klapper løsne sig fra Skillevæggen, der bærer de vingede Frø. — I vore Væxthuse findes meget faa; paa Friland: Catalpa syringæfolia. Elere anses i Troperne for vigtige Lægeplanter. Vigtigst ere de Arter, der levere »Palisandertræ». — Eccre- mocarpus danner ved sin 1-rummede Kapsel Overgang til Gesneraceerne. Til denne Fam. slutter sig Crescentia, hvis bekjendteste Art er C. Cujete, Kalebastræet: Frugten er et meget stort, kugleformet eller ellipsoidisk Bær med et fast, til sidst træagtigt Yderlag; efter at det saftrige er fjærnet, benyttes dette i det trop. Am. almindelig som Drikkekar. 4. Fam. Acanthaceæ. De fleste af de 1500 Arter ere oprette, spinkelgrenede, urte- eller buskagtige Labiatiflorer, der især have hjemme i det tropiske Syd Am. og Indien. Grenene ere oftest knæede; Bladene modsatte, alm. fjerribbede, udelte, mere eller mindre lancetformede eller elliptiske, og efterlade gjærne et tydeligt Ar, naar de falde af. Axelblade mangle. Blomsterne sidde ofte i Ax eller Klaser, som ere tydelig éradede, hver med sit Dækblad og to Forblade, der kunne være livlig farvede. I Henseende til den ofte læbedannede, i alt Fald uregelmæssige Blomst, de 2 eller 4 tomægtige Støvblade (hvis Knappers ene Side undertiden sidder lavere end den anden eller undertrykkes) og Støvvejen ere de ægte 22 MOfl