Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

336 Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. Læber; derved bestryges de paa Oversiden med Støv. Euphrasia og andre Rhinanthaceer bestøve Insekterne med glat, pulverformet Blomsterstøv, naar de ved at røre ved de ovenfor omtalte Haar og Børster ryste Støvknap- Apparatet. Scrophularia nodosa er protogyn, Digitalis purpurea derimod protandrisk. Mimulus og nogle andre have piirelige Arlapper, som lukke sig ved Berøring. Veronica-Arterne danne en Skala af storblomstrede ned til smaablomstrede Former, og parallelt hermed gaa Gradationer i Insekt- eller Selvbestøvning. Hos nogle (som Euphrasia officinalis, Rhinanthus Crista galli) er der 2 Slags Blomster: store af Insekter bestøvede og smaa Selvbestøvere. Andre have kleistogame Blomster. Henved 2000 Arter kjendes, flest fra middelvarme Egne. Lægeplanter ere: Digitalis purpurea (Bladene, Evr.), der er en Giftplante; Gratiola offi- cinalis (»Herba«), Verbascum Thapsus og thapsiforme (Blomsterne), Veronica officinalis (Herba V.); i det Hele ere Scrophulariaceerne mere eller mindre mistænkelige, om ikke ligefrem Giftplanter, og ingen tjener til Føde. Mange ere Prydplanter: Mimulus luteus (Abeblomst, N.Am.), Paulownia imperialis (eneste Art, Japan; er et Træ), Antirrhinuni vulgare (S. Evr,), Linaria, Pentstemon, Veronica, Calceolaria (Peru, Chili) o. a. 2. Lentibulariaceæ; Blærerodsfamilien. Hertil hører kun fleraarige, insektædende Vand- og Sump- planter (henved 200 Arter) med et mere eller mindre ejendommeligt Ydre. De afvige fra de Maskeblomstredes Familie især ved kun at have 2 St (de forreste) og en 1 rummet Frugtknude med fri, midtstillet Ægstol (som Primulaceernes). For øvrigt er Blomsten stærkt tolæbet baade i B og K. Pinguicula (Vibefedt) har grundstillede, i Roset samlede, aflange Blade med klæbrige Kjertelhaar, hvilke den ruller om de