Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

344 Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. i Spidsen; mange, næsten kuglerunde Kranse i Løvbladaxler, fjærnede fra hverandre. c. Stærkt 21æbet Bæger, hvis Læber efter Blomstringen lukke sig sammen. — Scutellaria (Skjolddrager); Bægerets to Læber ere helrandede, Overlæben har en stærk Pukkel (eller Spore) og falder af ved Frugtmodningen. Blomsterne sidde alm. enkeltvis og ensidig. — Brun ella (B. vulgaris): Bægeret er sammentrykt fra Ryggen, dets to Læber ere stærkt tandede, og Overlæben fatter lidt om Underlæben. Blomsterne sidde i 3tallige Kvaste, der danne en ax- ell. hovedformet Stand; store Dækblade. IV. Overlæben er meget kort (Ajuga, Læbeløs) eller dybt kløvet med sine to Blade bøjede hver til sin Side hen mod Under- læben, saa at Kr. næsten bliver enlæbet (Teucrium). Vigtigere er, at Frugtknuden er meget mindre firdelt end hos de andre Slægter, hvorved der dannes en Overgang til Verbenaceæ. Nødderne ere tillige haarde og nætformig rynkede. Ajuga. Teucrium. Bestøvningen sker i Reglen ved Insekter; Underlæben er deres Holdeplads; Honning dannes af en undersædig Skive og samles i Kronrøret. Nogle Slægter ere homogame (Lamium, Galeopsis o, a.), andre dikogame (protandriske); hos enkelte er der flere Blomsterformer: d*, ?, $ i for- skjellige Størrelsesforhold (Glechoma hederaceum, Thymus, o. a.). Ind- gangen til Honningen besværliggjøres ofte for ubudne Gjæster ved Haar- kranse o. 1. Overlæben værner i talrige Tilfælde Støvet mod Regn. Klandestine Blomster findes hos f. Ex. Lamium amplexicaule. De 2600 kjendte Arter findes spredte over hele Jorden, men optræde med størst Tal i Middelhavslandene (især i de østlige), hvor mange ere buskagtige. Mange høre til vore almindeligste Planter. — Giftige og skarpe Æmner findes ikke. Størst Anvendelse finde de paa Grund af deres aro- matiske Æmner som Krydderi- og Parfumeplanter og i Medicinen (de officinelle Dele ere derfor næsten allevegne »Herbæ» eller »folia», hos Lavandula »flores» , og de deraf vundne ætheriske Olier). Saadanne ere Mentha piperita (Pebermynte), M. crispa (Krusemynte), Thymus vulgaris (Have Timian), Melissa officinalis (Hjærtensfryd, S. Evr.), Hyssopus officinalis (Isop, S.Evr.), Origanum Majorana (Merian, fra Middelhavslandene), vulgare (vild Merian), creticuiu, hirtum, smyrnæum o. fl., Salvia officinalis (S. Evr.), Rosmarinus officinalis (Rosmarinolie, S.Evr.), Lavandula officinalis (Laven- delolie, S. Evr.), der alle ere officinelle hos os, i andre Lande tillige andre Arter. Fremdeles: Satureia hortensis (Sar, S.Evr.), Ocimum Basilicum (O.Ind.), Pogostemon Patchouli (O.Ind.) o. a. — Som Prydplanter f. Ex. Monarda, Plectranthus og Coleus (Bladplanter, ofte med røde Stængler og Blade), Stachys lanata (hvid-uldet), Phlomis, Salvia-Arter o. fl. 11. Verbenaceæ; Jærnurtfani. er den eneste Familie, som slutter sig nøje til Labiaterne; den afviger især derved, at Frugtknuden ikke er 41appet