Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ.
i Spidsen; mange, næsten kuglerunde Kranse i Løvbladaxler, fjærnede
fra hverandre.
c. Stærkt 21æbet Bæger, hvis Læber efter Blomstringen
lukke sig sammen. — Scutellaria (Skjolddrager); Bægerets to
Læber ere helrandede, Overlæben har en stærk Pukkel (eller Spore)
og falder af ved Frugtmodningen. Blomsterne sidde alm. enkeltvis
og ensidig. — Brun ella (B. vulgaris): Bægeret er sammentrykt fra
Ryggen, dets to Læber ere stærkt tandede, og Overlæben fatter lidt
om Underlæben. Blomsterne sidde i 3tallige Kvaste, der danne en
ax- ell. hovedformet Stand; store Dækblade.
IV. Overlæben er meget kort (Ajuga, Læbeløs) eller dybt
kløvet med sine to Blade bøjede hver til sin Side hen mod Under-
læben, saa at Kr. næsten bliver enlæbet (Teucrium). Vigtigere er,
at Frugtknuden er meget mindre firdelt end hos de andre
Slægter, hvorved der dannes en Overgang til Verbenaceæ. Nødderne
ere tillige haarde og nætformig rynkede. Ajuga. Teucrium.
Bestøvningen sker i Reglen ved Insekter; Underlæben er deres
Holdeplads; Honning dannes af en undersædig Skive og samles i Kronrøret.
Nogle Slægter ere homogame (Lamium, Galeopsis o, a.), andre dikogame
(protandriske); hos enkelte er der flere Blomsterformer: d*, ?, $ i for-
skjellige Størrelsesforhold (Glechoma hederaceum, Thymus, o. a.). Ind-
gangen til Honningen besværliggjøres ofte for ubudne Gjæster ved Haar-
kranse o. 1. Overlæben værner i talrige Tilfælde Støvet mod Regn.
Klandestine Blomster findes hos f. Ex. Lamium amplexicaule.
De 2600 kjendte Arter findes spredte over hele Jorden, men optræde
med størst Tal i Middelhavslandene (især i de østlige), hvor mange ere
buskagtige. Mange høre til vore almindeligste Planter. — Giftige og skarpe
Æmner findes ikke. Størst Anvendelse finde de paa Grund af deres aro-
matiske Æmner som Krydderi- og Parfumeplanter og i Medicinen
(de officinelle Dele ere derfor næsten allevegne »Herbæ» eller »folia»,
hos Lavandula »flores» , og de deraf vundne ætheriske Olier). Saadanne
ere Mentha piperita (Pebermynte), M. crispa (Krusemynte), Thymus vulgaris
(Have Timian), Melissa officinalis (Hjærtensfryd, S. Evr.), Hyssopus officinalis
(Isop, S.Evr.), Origanum Majorana (Merian, fra Middelhavslandene), vulgare
(vild Merian), creticuiu, hirtum, smyrnæum o. fl., Salvia officinalis (S. Evr.),
Rosmarinus officinalis (Rosmarinolie, S.Evr.), Lavandula officinalis (Laven-
delolie, S. Evr.), der alle ere officinelle hos os, i andre Lande tillige andre
Arter. Fremdeles: Satureia hortensis (Sar, S.Evr.), Ocimum Basilicum
(O.Ind.), Pogostemon Patchouli (O.Ind.) o. a. — Som Prydplanter f. Ex.
Monarda, Plectranthus og Coleus (Bladplanter, ofte med røde Stængler og
Blade), Stachys lanata (hvid-uldet), Phlomis, Salvia-Arter o. fl.
11. Verbenaceæ; Jærnurtfani. er den eneste Familie, som slutter sig
nøje til Labiaterne; den afviger især derved, at Frugtknuden ikke er 41appet