Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gamopetalæ tetracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ.
345
med grundstillet Griffel, men et omtrent kugle- ell. ægformet hele, som
bærer Griflen paa sin Spids; Frugten er hyppigst en Stenfrugt (se neden-
for) ; endelig ere Bladene ikke saa konstant modsatte og Blomsterstandene
forskjellige.
De fleste ere Buske, færre Urter ell. Træer (Teaktræet), enkelte
Lianer. Bladene ere hyppig modsatte eller kransstillede, udeø Axelblade;
hos nogle sammensatte. Blomsterstandene ere Klaser, Ax, Hoveder eller
Kvaste. 5B; 5K i en sambladet, uregelmæssig Krone, som vel ofte er
læbedannet, men sjældent saa stærkt, som hos Labiaterne, og Overlæben
er hos nogle større end Underlæben, hos andre mindre; 4 tomægtige ell.
2 St; Frugtknuden er 1- eller 2-rummet eller som hos Labiaterne delt i
4 Rum. Frugten er f. Ex. hos Verbena en Idelelig Spaltefrugt med
nødagtige Smaafrugter; hos Vitex (fingrede Blade) en Stenfrugt med en
4rummet Sten; hos Clerodendron en lignende med 4 frie Stene; hos
Lantana én 2rummet Sten eller 2 Stene.
Slægterne (59) adskilles efter Frugtformen, Kronformen, Tallet af
Støvblade og Frugtknuderum, m. m. Foruden de nævnte f. Ex. Lippia,
Stachy tarph eta, Priva, Citharexylon, Callicarpa.
De 700 Arter ere især tropiske; i Åm. ere flere, især Lantana’er,
ligefrem Ukrudtsbuske. — Prydplanter ere mange af de nævnte, hos os
oftest Verbena; Vitex agnus castus er en sydevrop. Busk. Stærkt lugtende
Blade har Lippia citriodora (S. Am.) o. fl.; Teaktræet (Tectona grandis) er
et af Ostindiens største Træer med udmærket, haardt Ved.
Avicennia slutter sig hertil; den voxer sammen med Mangrove-
træerne ved de tropiske Kyster. Den er levendefødende, d. e., Kimen
spirer, medens Frugten endnu hænger paa Planten, og falder først som
en ret anselig Plante til Jorden. Desuden den Mærkelighed, at Kimsækken
træder frem af Ægget, og Kimen dannes uden for Kjærnen og Æghinderne.
3. Orden. Ligustrinæ; de Tohannede.
Alle herhen hørende Planter ere Træer eller Buske med
modsatte eller sjældnere spredte Blade uden Axelblade. Blomsten er
undersædig, regelmæssig, oftest fuldstændig og udmærker sig især
ved konstant at liave kun 2 St og 2 F, der vexle med hinanden,
men for øvrigt være 4—5—flertallig. Støvvejen har en 2rummet
Frugtknude med kun 1—2—faa Æg i hvert Rum og 1 Griffel.
1. Oleaceæ; Olietræfamilien.
Bladene ere altid modsatte. Blomsterstandene ere forgrenede,
ofte topformede Klaser. Bæger og Krone ere 4tallige, mere eller
mindre sambladede, hos nogle næsten fribladede; Kronen er i
Knoplejet klaplagt. Alle 4 Frugtformer forekomme (se Slægterne):
Frøet hår en olierig Frøhvide.