Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
356 Gamopetalæ tetracyclicæ ; 5 Orden, Rubiales. Arter sammen med hinanden, dannende en bred Krave hele Stænglen rundt (se Fig.). Ovenfor Hovedknoppen i en Bladaxel findes ofte 1—2 akcessoriske. — Linnæaharkun 1 Art: borealis, en lille, fin, krybende Busk; Blonistergrenene ere oprette og bære to nikkende Blomster med tragtformede, lidt uregelmæssige Kroner (tolæbede efter -|); der er 4 to- mægtige St. Frugten er en tyndskallet Nød, der helt omsluttes af de to Forblade, besatte med klæbrige Kjertelhaar som Spredningsmiddel. — Symphoricarpus (Snebær) har næsten regelm., tragtformig Kr.; ejen- dommeligt er, at Frugtknuden har 4 Rum, hvoraf de to mediane have mange Æg i 2 Rækker, men som alle fejlslaa; de to laterale derimod hvert kun 1 Æg, som udvikles. Dens Blade ere ofte forskjellig formede paa samme Gren, hele ell. lappede. — Diervi-lla (Weigelia) er mærkelig ved sin 2-rummede Kapsel. 3die Gruppe, Adoxeæ, dannes af Adoxa med en eneste Art: moschatellina (Desmerurt). Den er en fleraarig, krybende Urt, hvis vandrette Jordstængel er ubegrænset og bærer i spredt Stilling baade Løvblade og hvide kjødede Skælblade. Den overjordiske Stængel bærer 2 modsatte Løvblade og en hovedformet Stand af 5 Blomster, fire sidestillede (parvis modsatte) og én endestillet. Endeblomsten har 2 B, 4delt Krone, 4 til Grunden spaltede St, og 4rummet Frugtknude; Sideblomsterne have 3 B, 5delt Kr., 5 til Grunden spaltede St, samt 5-rummet Frugtknude. Blomsten er næsten helt undersædig. Frugten er en grønlig Stenfrugt med 1—5 Stene. (Denne Slægt er ogsaa bleven henført til Araliaceæ). Hvor Blomsterne ere smaa, som hos Hyld og Kvalkved, blive de i Øjne faldende ved de tætte Stande og samles i store Flader, og for den sidstes Vedkommende yde de golde, men store Randblomster Tjeneste i denne Henseende. Honning dannes fra Nektarier omkring Grunden af Griflerne. Blomsterne af »Kaprifolierne» med deres lange Kronrør ere til- passede til de langsnablede Aften- og Natsominerfugle, aabne sig og dufte stærkest om Aftenen. Hos de fladblomstrede Slægter Hyld og Kvalkved ligger Honningen saa aabent og i saa tyndt et Lag, at kun Fluer og kortsnablede Insekter søge den; dog drage Bierne Nytte af Blomsterstøvet. Hos Hylden er der endog knap nogen Honningdannelse; Selvbestøvning finder her hyppig Sted. Geogr. De c. 200 Ärter findes især uden for Troperne i den nordlige Halvkugle. Hos os spille de en Rolle især ved Gjærder og som Underskovsbuske. — Officinelle ere Blomsterne af Hyld (S. nigra), hvis Frugter (»Bær») ogsaa finde Anvendelse i Husholdningen. — Prydbuske ere især Arter af Lonicera, Symphoricarpus, Diervilla, der især ere fra N. Am., Abelia og Viburnum.