Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
Gamopetalæ tetracyclicæ ; 5 Orden, Rubiales.
Arter sammen med hinanden, dannende en bred Krave hele Stænglen
rundt (se Fig.). Ovenfor Hovedknoppen i en Bladaxel findes ofte 1—2
akcessoriske. — Linnæaharkun 1 Art: borealis, en lille, fin, krybende
Busk; Blonistergrenene ere oprette og bære to nikkende Blomster med
tragtformede, lidt uregelmæssige Kroner (tolæbede efter -|); der er 4 to-
mægtige St. Frugten er en tyndskallet Nød, der helt omsluttes af de to
Forblade, besatte med klæbrige Kjertelhaar som Spredningsmiddel. —
Symphoricarpus (Snebær) har næsten regelm., tragtformig Kr.; ejen-
dommeligt er, at Frugtknuden har 4 Rum, hvoraf de to mediane have
mange Æg i 2 Rækker, men som alle fejlslaa; de to laterale derimod
hvert kun 1 Æg, som udvikles. Dens Blade ere ofte forskjellig formede
paa samme Gren, hele ell. lappede. — Diervi-lla (Weigelia) er mærkelig
ved sin 2-rummede Kapsel.
3die Gruppe, Adoxeæ, dannes af Adoxa med en eneste Art:
moschatellina (Desmerurt). Den er en fleraarig, krybende Urt,
hvis vandrette Jordstængel er ubegrænset og bærer i spredt Stilling
baade Løvblade og hvide kjødede Skælblade. Den overjordiske
Stængel bærer 2 modsatte Løvblade og en hovedformet Stand af 5
Blomster, fire sidestillede (parvis modsatte) og én endestillet.
Endeblomsten har 2 B, 4delt Krone, 4 til Grunden spaltede St, og
4rummet Frugtknude; Sideblomsterne have 3 B, 5delt Kr., 5 til
Grunden spaltede St, samt 5-rummet Frugtknude. Blomsten er
næsten helt undersædig. Frugten er en grønlig Stenfrugt med 1—5
Stene. (Denne Slægt er ogsaa bleven henført til Araliaceæ).
Hvor Blomsterne ere smaa, som hos Hyld og Kvalkved, blive de i
Øjne faldende ved de tætte Stande og samles i store Flader, og for den
sidstes Vedkommende yde de golde, men store Randblomster Tjeneste i
denne Henseende. Honning dannes fra Nektarier omkring Grunden af
Griflerne. Blomsterne af »Kaprifolierne» med deres lange Kronrør ere til-
passede til de langsnablede Aften- og Natsominerfugle, aabne sig og dufte
stærkest om Aftenen. Hos de fladblomstrede Slægter Hyld og Kvalkved
ligger Honningen saa aabent og i saa tyndt et Lag, at kun Fluer og
kortsnablede Insekter søge den; dog drage Bierne Nytte af Blomsterstøvet.
Hos Hylden er der endog knap nogen Honningdannelse; Selvbestøvning
finder her hyppig Sted.
Geogr. De c. 200 Ärter findes især uden for Troperne i den
nordlige Halvkugle. Hos os spille de en Rolle især ved Gjærder og som
Underskovsbuske. — Officinelle ere Blomsterne af Hyld (S. nigra), hvis
Frugter (»Bær») ogsaa finde Anvendelse i Husholdningen. — Prydbuske
ere især Arter af Lonicera, Symphoricarpus, Diervilla, der især
ere fra N. Am., Abelia og Viburnum.