Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

364 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. (326, B) slutter sig nær til Valeriana ved et lignende Bæger og Nød, men den har en lang Spore og 1 Støvblad. Svikkel med 4 Rækker af For- blade. Hos begge Slægter findes der i Kronroret en ejendommelig Væg, der deler det efter Længden i to Rum (antydet ved en punkteret Linie paa Diagr.), af hvilke det ene omslutter Griflen; hos Baldrian er denne Væg lav, hos Centranthus naar den næsten til Svælget). — Välerianéllä (Vaarsalat) adskilles fra de foregaaende ved det uregelmæssig tandede (ikke fnugbærende) Bæger og Mangelen af Pukkel ved Grunden af den tragtformede Krone. 3 St. I Frugten er der 2 tomme Rum synlige. Stænglen gaffeldelt grenet. — Si. Fe dia har 2 St; sporet, tolæbet Kr. Bestøvning. Hos Val. officinalis o. a. Fig. 328. Valeriana. Indien vigtigt Lægemiddel findes Protandri: i 1ste Periode (Fig. 328, a) rage St frem af Blomstens Midte, i den 2den (b) Arrene, medens St have bøjet sig tilbage. — 300 Arter ere kjendte, især fra de middel- varme og kolde Egne af den gamle Verdens nordi. Halvkugle, det vesti. Nord-Am. og Andesbjergene. — Anv. Bitre Æmner, Bal- driansyre og Baldrianolie ere de karakteri- stiske Æraner, som især forekomme i Jord- stænglerne og gjøre disse anvendelige i Medicinen, f. Ex. Rodstokkene af V. offici- nalis. Den ægte, indiske »Nardus«, et i og Parfume, faas af Nardöstachys (Himalaya). En Var. af Valerianella olitoria kan bruges som Salat. 2. Dipsaceæ; Kartebollefamilien ligner Baldriansfam. deri, at den kun tæller urteagtige Planter med modsatte Blade uden Axelblade; men Blomsterstanden er et Hoved eller kort Ax med Svøb. Heri ligner den Kurvblomsterne, men den adskiller sig fra disse derved, at hver Blomst har et for den hele Familie yderst ejendommeligt, sambladet »Yder- bæger« neden under og tæt omsluttende den undersædige Frugt- knude. Blomsterne ere 5-tallige (5, 5, typisk 5, 2), men Bægeret er i sin Rand ofte udbredt i en Hinde med undertiden 5, undertiden et ubestemt Tal af Børster eller Tænder (Fnugstraaler), og den uregelmæsige, tragtformede Krone er vel undertiden 5delt, tolæbet (§), men hyppigst 4delt, i det Overlæbens to Flige ligesom hos visse Læbeblomster, Veronica og Plantago ere smæltede sammen til én Lap; den har taglagt Knopleje. Støvblaclene ere aldrig flere end 4, da det bageste ikke er udviklet; de have frieTraade og rage i Regelen langt frem. Frugtknuden er 1 rummet og bærer