Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ.
(326, B) slutter sig nær til Valeriana ved et lignende Bæger og Nød, men
den har en lang Spore og 1 Støvblad. Svikkel med 4 Rækker af For-
blade. Hos begge Slægter findes der i Kronroret en ejendommelig Væg, der
deler det efter Længden i to Rum (antydet ved en punkteret Linie paa
Diagr.), af hvilke det ene omslutter Griflen; hos Baldrian er denne Væg
lav, hos Centranthus naar den næsten til Svælget). — Välerianéllä
(Vaarsalat) adskilles fra de foregaaende ved det uregelmæssig
tandede (ikke fnugbærende) Bæger og Mangelen af Pukkel ved
Grunden af den tragtformede Krone. 3 St. I Frugten er der 2
tomme Rum synlige. Stænglen gaffeldelt grenet. — Si. Fe dia har
2 St; sporet, tolæbet Kr.
Bestøvning. Hos Val. officinalis o. a.
Fig. 328. Valeriana.
Indien vigtigt Lægemiddel
findes Protandri: i 1ste Periode (Fig. 328, a) rage
St frem af Blomstens Midte, i den 2den (b)
Arrene, medens St have bøjet sig tilbage. —
300 Arter ere kjendte, især fra de middel-
varme og kolde Egne af den gamle Verdens
nordi. Halvkugle, det vesti. Nord-Am. og
Andesbjergene. — Anv. Bitre Æmner, Bal-
driansyre og Baldrianolie ere de karakteri-
stiske Æraner, som især forekomme i Jord-
stænglerne og gjøre disse anvendelige i
Medicinen, f. Ex. Rodstokkene af V. offici-
nalis. Den ægte, indiske »Nardus«, et i
og Parfume, faas af Nardöstachys (Himalaya).
En Var. af Valerianella olitoria kan bruges som Salat.
2. Dipsaceæ; Kartebollefamilien
ligner Baldriansfam. deri, at den kun tæller urteagtige Planter med
modsatte Blade uden Axelblade; men Blomsterstanden er et Hoved
eller kort Ax med Svøb. Heri ligner den Kurvblomsterne, men
den adskiller sig fra disse derved, at hver Blomst har et for
den hele Familie yderst ejendommeligt, sambladet »Yder-
bæger« neden under og tæt omsluttende den undersædige Frugt-
knude. Blomsterne ere 5-tallige (5, 5, typisk 5, 2), men Bægeret er i sin
Rand ofte udbredt i en Hinde med undertiden 5, undertiden et
ubestemt Tal af Børster eller Tænder (Fnugstraaler), og den
uregelmæsige, tragtformede Krone er vel undertiden 5delt,
tolæbet (§), men hyppigst 4delt, i det Overlæbens to Flige ligesom hos
visse Læbeblomster, Veronica og Plantago ere smæltede sammen til
én Lap; den har taglagt Knopleje. Støvblaclene ere aldrig
flere end 4, da det bageste ikke er udviklet; de have frieTraade
og rage i Regelen langt frem. Frugtknuden er 1 rummet og bærer