Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden. Aggregatæ. 365
1 udelt Griffel, og Frugten er en Nød med 1, frøhvideholdigt
Frø, hvis Kimrod vender opad (som hos Valerianaceæ).
Blomsternes Udspringsfølge er ikke altid centripetal, i det man især
hos Kartebollen ser et Bælte af Blomster midt paa Axet aabne sig først,
hvorefter Blomstringen skrider frem i op- og nedstigende Følge. Hos Arter
af Scabiosa og Succisa begynde Blomsterne i Randen og i et Bælte midt
paa samtidig at aabne sig. — Yderbægerets morfologiske Tydning er
ikke ganske sikker; rimeligvis er det dannet af to sammenvoxede Forblade,
paa hvilken Maade der hos en Valerianacé, Phyllactis, tydelig dannes et
Yderbæger. En anden, mindre sandsynlig Tydning er den, at hver Blomst
skulde repræsentere en 1-blomstret Kurv; Yderbægeret blev saaledes ligt med
Kurvdækket, og det hele^Hoved fandt sit Analogon i Tidselkuglens (Echinops’s)
sammensatte Kurv. — Randblomsterne ere større og mere uregelmæssig
læbe- eller tungedannede end Skiveblomsterne, dog ikke i saa høj en Grad
som hos de Kurvblomstrede.
A. Børster, men ikke hindeagtige, ægte Dækblade paa
Blomsterlejet har Knautia; dens Krone er 4-delt, Bægeret skaal-
fonnet med mange Børster ell. Tænder i Randen.
B. Følgende Slægter have et hindeagtigt Dækblad ved hver
Blomst. Dipsacus (Kartebolle) har Hoveder eller korte, tykke
Ax; den afviger fra de andreSlægter derved, at baade Svøbbladene
og Avnerne rage langt frem og ere stive, stikkende, til Dels elastiske;
Yderbægeret har korte Tænder, men ingen Børster eller er næsten
lielrandet. Stængelbladene voxe parvis sammen, saa at der dannes
fladbundede Skaale omkring Stænglerne, i hvilke Regnvandet kan
samle sig. Stænglerne og Rygsiden af Bladenes Midtribber ere
piggede. — Nær den: C ep hal ar ia. — Scabiosa har udstraalende
Randkroner og 5delt Krone; Yderbægeret har en tør, liindeagtig,
ofte til sidst stor Krave, og det ægte Bæger (alm. 5) lange Børster.
— Succisa (Djævelsbid) har ingen udstraalende Randkroner, en
4delt Krone, Yderbægerets Krave er urteagtig; det ægte Bæger som
hos forrige. — Morina.
Bestøvningen finder Sted ved mange Arter af Insekter. Hon-
ningen udskilles af en Ring omkring Grunden af Griflen. Blomsterne ere
hos vore Arter stærkt protandriske. — Geogr. 120 Arter .ere kjendte;
de findes især i Middelhavslandene og- Orienten; i Avstr., Sydhavsøerne og
Am. mangler Fam. aldeles. — Anv. Hovederne af den egentlige Karte-
bolle (Dips. Fullonum) anvendes paa Grund af de elastiske Avner til
Kartning. Der findes bitre Æmner, Garvesyre m. m., men ingen Art anvendes
i' Medicinen eller Husholdningen. — Som Prydplanter dyrkes Arter af
Scabiosa (atropurpurea o. a.) samt Knautia, Dipsacus o. a.