Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden. Aggregatæ. 365 1 udelt Griffel, og Frugten er en Nød med 1, frøhvideholdigt Frø, hvis Kimrod vender opad (som hos Valerianaceæ). Blomsternes Udspringsfølge er ikke altid centripetal, i det man især hos Kartebollen ser et Bælte af Blomster midt paa Axet aabne sig først, hvorefter Blomstringen skrider frem i op- og nedstigende Følge. Hos Arter af Scabiosa og Succisa begynde Blomsterne i Randen og i et Bælte midt paa samtidig at aabne sig. — Yderbægerets morfologiske Tydning er ikke ganske sikker; rimeligvis er det dannet af to sammenvoxede Forblade, paa hvilken Maade der hos en Valerianacé, Phyllactis, tydelig dannes et Yderbæger. En anden, mindre sandsynlig Tydning er den, at hver Blomst skulde repræsentere en 1-blomstret Kurv; Yderbægeret blev saaledes ligt med Kurvdækket, og det hele^Hoved fandt sit Analogon i Tidselkuglens (Echinops’s) sammensatte Kurv. — Randblomsterne ere større og mere uregelmæssig læbe- eller tungedannede end Skiveblomsterne, dog ikke i saa høj en Grad som hos de Kurvblomstrede. A. Børster, men ikke hindeagtige, ægte Dækblade paa Blomsterlejet har Knautia; dens Krone er 4-delt, Bægeret skaal- fonnet med mange Børster ell. Tænder i Randen. B. Følgende Slægter have et hindeagtigt Dækblad ved hver Blomst. Dipsacus (Kartebolle) har Hoveder eller korte, tykke Ax; den afviger fra de andreSlægter derved, at baade Svøbbladene og Avnerne rage langt frem og ere stive, stikkende, til Dels elastiske; Yderbægeret har korte Tænder, men ingen Børster eller er næsten lielrandet. Stængelbladene voxe parvis sammen, saa at der dannes fladbundede Skaale omkring Stænglerne, i hvilke Regnvandet kan samle sig. Stænglerne og Rygsiden af Bladenes Midtribber ere piggede. — Nær den: C ep hal ar ia. — Scabiosa har udstraalende Randkroner og 5delt Krone; Yderbægeret har en tør, liindeagtig, ofte til sidst stor Krave, og det ægte Bæger (alm. 5) lange Børster. — Succisa (Djævelsbid) har ingen udstraalende Randkroner, en 4delt Krone, Yderbægerets Krave er urteagtig; det ægte Bæger som hos forrige. — Morina. Bestøvningen finder Sted ved mange Arter af Insekter. Hon- ningen udskilles af en Ring omkring Grunden af Griflen. Blomsterne ere hos vore Arter stærkt protandriske. — Geogr. 120 Arter .ere kjendte; de findes især i Middelhavslandene og- Orienten; i Avstr., Sydhavsøerne og Am. mangler Fam. aldeles. — Anv. Hovederne af den egentlige Karte- bolle (Dips. Fullonum) anvendes paa Grund af de elastiske Avner til Kartning. Der findes bitre Æmner, Garvesyre m. m., men ingen Art anvendes i' Medicinen eller Husholdningen. — Som Prydplanter dyrkes Arter af Scabiosa (atropurpurea o. a.) samt Knautia, Dipsacus o. a.