Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
366 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. S.Compositæ; de Kurvblomstredes Familie. Blomsterne (Fig. 329) ere oversædige, med 5 B (rudimentære), 5K, 5 St og 2 F, og samlede i Hoveder (Kurve) med Svøb (Kurv- dække); Bægeret er ofte fnugbærende og mangler Yderbæger; Kronen sambladet, i Knoplejet klaplagt; sammenklæbede Støv- knapper (Fig. 329, E), som rørformig omgive Griffelen (»de Rør- hannede«, Linnés Kl. 19); en enkelt Griffel med to Argrene; en 1-rummet Frugtknude med 1 opret Æg; en tyndskallet Nød, hvis Frø ingen Frøhvide har, og en nedad vendt Kimrod. De fleste Kurvblomstrede ere Urter, men i tropiske Lande gives mange Buske og Træer. Bladene kunne være spredte eller modsatte, men mangle Axelblade; i Form ere de meget forskjel- lige. Af Svøbets Blade ere de yderste i Regelen golde Dækblade, navnlig naar der er mange taglagte, medens de inderste støtte Kurvens Randblomster; i enkelte Tilfælde ere alle frugtbare (f. Ex. Tragopogon, Tagetes). Kurvene ere mangeblomstrede med Und- tagelse af f. Ex. Echinops, der har 1-blomstrede Kurve (se Slægten). De ere atter ordnede i Stande, hyppigst halvskjærmformig med midtpunktflyende Udviklingsfølge. — Kurvlejets Form spiller en Rolle ved Slægtsadskillelsen (fladt, hvælvet, kegleformet). Ligesaa dets Beklædning: med 1 Avne for hver Blomst, eller med mange Børster, eller uden nogen Beklædning (nøgent). Blomsterne udfoldes i midtpunktsøgende Orden i hver Kurv. Kjønnet af alle Blomster i en Kurv kan være det samme (Linnés Syngenesia æqualis), og deres Form og Farve er da den samme, eller forskjelligt, og Form og Farve ere da hyppigst ogsaa forskjellige. I Airn. staa da 9 i Randen, V i Skiven (Linnés S. superflua, overflødig Sambo), sjældnere 9 i Randen, c? i Skiven (S. necessaria, nødvendig Sambo); i enkelte Slægter (f. Ex. Centaurea) ere Randblomsterne golde (S. frustranea). Nogle ere tvebo. — Bægerets Uddannelse er overmaade mang- foldig. Bægeret bestaar for det første af et ganske lavt, valkformet Parti; i nogle faa Tilfælde hæve dettes 5Hjørner, der modsvare de 5 Bægerblade, sig virkelig som 5, store, flade, hincleagtige Legemer f. Ex. lios Arter af Xeranthemum, Catananche, Splienogyne o. a.; i andre Tilfælde bærer hvert af dem en kortere eller længere Børste (Fnug- straale) paa sin Spids, og andre komme i temmelig ubestemt Tal og kun med svage Spor til Orden frem paa Randen og paa Udsiden af Valken mellem de 5 Spidser; i andre Tilfælde dækker hele Valken sig med Børster og Haar uden Spor af Orden ell. bestemt Tal (Fig. 330, a, b); endelig er der Tilfælde, hvor dens Rand hæver