Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

26 Kl. Zygosporeer; Orden Hyphomycetes. afbildet, paa hvilket der ved A findes den nedre Del af en Frugtbærer og ved B et Anlæg’ til en saadan; i Fig. 29 ses selve Frugtbæreren (a-b-c) med dens sorte Sporehus, a", foroven; den er bedækket med udskilte Vanddraaber (a'" osv.). Sporehuset anlægges i Løbet af Natten og af- kastes op paa Dagen ved en særegen Mekanisme, om Sommeren i Alminde- lighed mellem Kl. 8 —10; det slynges bort til en Højde,' der kan være indtil 300 Gange saa stor som selve Plantens, og fæstes ved sin Klæb- righed til Plantedele o. a., der ere i Nærheden; ædes disse af Dyrene, saa komme Sporerne med ned i Maven og føres senere, til Dels endog i spirende Tilstand, ud med Exkrementerne, i hvilke de saa danne nye Mycelier. Fig. 28. Pilob o lus; Mycelium (a-a) med Fig. 29. Sporehus med Frugtbæ,rer en Frugtbærer og Anlæg til en anden. af Pilobolus. I Nærheden af Skimmelsvampene har man foreløbig stillet Chytri- diaceernes Familie, Svampe, der som Parasiter leve især paa Vandplanter og Infusionsdyr; de ere almindelig 1-cellede og formere sig ved Sværmceller. Arter af Slægten Synchytrium snylte hyppig paa Landplanter. En Del paa Mennesker og Dyr snyltende Svampe, af hvilke der hidtil kun kjendes Mycelietraade og Knopceller, lade sig endnu ikke med Sikkerhed henfore paa nogen bestemt systematisk Plads, men synes dog nærmest at hore herhen. Dertil høre T ri ch o p hy t o n tonsurans, Acho- rion Schoenleinii (Skurv), Microsporon furfur o. fl. Ligeledes kan her nævnes den paa sur Mælk optrædende 0‘idium lactis. Nogle andre i daglig Tale som Skimmel betegnede Svampe høre hen paa helt andre Steder i Systemet. De to almindeligste af dem ere: As- pergillus glaucus, der ei et knopcelledannende Stadium af en Asco- mycet, Eurotium, og Penicillium glaucum, der ligeledes er en Form af en Ascomycet (se S. 61). Begge danne blaagrønne Skimnielpletter paa Fødevarer o. a. ■LMnakain