Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

28 Kl. Oosporeer; Orden Coeloblasteæ. 1. Fam. Peronosporaceæ, Kartoffelsvamp-Familien. De hertil hørende Planter ere Svampe, der snylte i andre, levende Planter, især i deres grønne Dele, som derved mere eller mindre ødelægges, svulme unaturlig op, visne o. 1. Løvet er en eneste, ofte uhyre lang og rigt forgrenet Celle, som lever i Intercellular- Rummene, men for Ernæringens Skyld sender smaa Grene (Sugeorganer eller Hau- storier) ind i Cellerne. Der kjendes en kjønsløs Formering gjennem Knopceller, og hos nogle dannes ogsaa Ægsporer. Kartoffelsvampen (Phytophthora infestans) har følgende Ud- viklingsgang. Løvet overvin trer i Kartoffelknolden, og andre Over- vintringsorganer, saasom Ægsporer, kjendes ikke hos denne Art; naar Knolden spirer, voxer Svampeløvet ind i de unge Skud og voxer med de sig udviklende overjordiske Plantedele, der saaledes fra først af ere gjennemtrængte af Sygdommen. Gjennem Spalt- aabningerne især paa Bladenes Underside voxe dernæst Løvgrene lodret ud, som forgrene sig træformig (Fig. 30), og vise sig for det blotte Øje som en fin Skimmel paa Plantens Overflade; snart giver Syg- dommen sig ogsaa til Kjende ved Plantedelenes Brunfarvning og Visnen; i Spidserne af hver af de nævnte Grene opstaar med Dannelse af en Skillevæg først en ægformet Knopcelle (Fig. 30, c-c); derpaa lige under den en anden, som skyder den til Side osv. Undertiden spire disse Knopceller direkte og danne et Mycelium, men hyppigst deler deres Protoplasma sig i en større Mængde Klumper, der hver især bliver til en pæreformet, med to Svingtraade forsynet Sværm- celle (Fig. 31). Der behøves Vand til disses Udvikling, og naar de modne Knopceller lægges i en Vanddraabe, dannes Sværmcellerne i Løbet af c. 5 Timer. De tumle sig i Regn- og Dugdraaberne paa Kartoffelmarkerne og føres med Vandet til andre Kartoflel- planter og til Knoldene i Jorden. Tillige kan Vinden jo med stor Lethed føre Knopcellerne over i andre, sunde Kartoffelmarker og smitte dem; den uhyre Mængde af Knopceller og af Sværmceller, der kan dannes i Løbet af en Sommer, forklarer Sygdommens raske Omsiggriben; hvorfor vaade Somre ere gunstige for den, vil være klart af det foregaaende. Naar Sværmcellerne spire, saa runde de sig først af, omgive sig med en Cellehinde, der voxer ud og gjennemborer selve Overhuden paa Værtplanten (Fig. 32); efter at være trængt ind i denne, dannes et nyt Mycelium. Kartoffelsygdommen har især siden 1845 været almindelig udbredt i Evropa; den er sikkert indført fra Amerika, der jo ogsaa