Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
30 Kl. Oosporeer; Orden Coeloblasteæ. Kjønsorganer kjendes altsaa ikke hos denne, men lios andre Arter af Familien ere de kjendte. De dannes paa følgende Maade. Grenender af Svampetraadene (m, Fig. 33, A og B) svulme kugle- formig op og adskilles ved en Væg fra det øvrige; i det Indre af det saaledes dannede runde Æggj emme (o paa Figurerne) samler sig en kuglerund Protoplasniamasse — Ægcellen; andre Gienender svulme mere kølleformig op (« paa Figuren) og lægge sig tidlig op til Ægcellen, samt selvstændiggjøres ved Vægdannelse; det derved dannede Sædgjemme (a) skyder et næbforniet Befrugtningsi ør gjennem Æggjemmets Væg lige til Ægcellen, men dette aabnei sig ikke i Spidsen for at udtømme sit Indhold, hvorfor Befrugtningen niaa foregaa ved en Diosmose. Resultatet af Befrugtningen er Dannelsen af en Ægspore med en tyk Hinde, der først spirer efter at have overvintret. De forsk,jeHige, meget talrige Peronospora- Arter have forskjellige Blomsterplanter til Vært- planter, f. Ex. P. Alsinearum forskjellige Planter af Fladstjærnegruppen, P. nivea Skærmplanter, P. effusa Salturter, P. gangliformis Kurvblomster osv. Hos denne Slægt afsnører hver Gren kun } Knopcelle. —■ Hos niting'e Korsblomstrede foie- kommer ofte »Hvidrust« (Cystopus candidus) som skinnende hvide, ilade Puder med forskjelligt, uregelmæssigt Omrids paa de misdannede Stænglei og Blade; den afviger f. Ex. i sin Knopcelle- dannelse fra Peronospora; dens Sværmceller tiænge ind gjennem Spaltaabningerne. 2. Saprolegniaceæ; Vaiidskimmelfamilien. Er nær beslægtet med Peronosporeernes Familie; de hertil henførte Planter ere al- mindelig Vand s vampe, som-saprofytisk leve paa organiske Rester, der ligge i Vand, f. Ex. paa døde Fluer (Fig. 34), Bænkebideie, Orme, Planterester, men ogsaa parasitisk kunne optræde paa levende Dyr, f. Ex. hyppig paa Ørredunger i Opklækningsanstalter. Løvet er som hos Peronosporeerne en eneste lang og forgrenet Celle, og foruden Sværmceller (Fig. 35) findes der en Dannelse af Ægsporer gjennem Befrugtning; denne ligner i Hovedtrækkene den hos Perono- sporeerne omtalte, men dels dannes der hos enkelte Arter ejen- dommelige, undertiden lave, undertiden temmelig lange Udbugtninger Fig. 33. Peronospora Al- sinearum; Mycelietraade med Æg- og Sædgjemmer.