Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Oosporeer; Orden Characeæ.
37
Centralcellen, neden for Kronen, og til hvilket Spalterne føre ind,
fyldes med Slim, dannet af Centralcellens i Spidsen opløste Væg.
Den tykvæggede Ægspore beklædes oven iKjøbet af de skruesnoede^
sorte Hylsterceller. Ved Spiringen dannes først en Slags Forkim
med begrænset Længdevæxt, og som første Sideskud fra den frem-
kommer en fuldt udviklet Plante. — Chara crinita er parthenogenetisk:
i vidtstiakte Egne af Evropa forekomme kun Hunplanter, som dog
sætte modne Ægsporer. — 81. Chara, Nit el la.
Saa vel ved det vegetative Systems Bygning som ved de ellers først
hos Kormofyterne forekommende skruesnoede Sædlegemer staa Characeerne
isolerede blandt Thallofyterne, og ikke uden Grund har man sat dem paa en
langt højere Plads, endog tæt ved Mosserne.
5. Orden. Fucoideæ; Brunalgerne.
Paa faa Undtagelser nær voxe alle herhen hørende Planter
i salt Vand, og de have alle det fælles at være brune eller oliven-
grønne, idet Bladgrøntet vel er til Stede, men som hos Diato-
méerne skjult af et brunrødt Larvestof. Men i Henseende til Løvets
Forniei hersker der særdeles store Forskjelligheder; medens nogle
ere byggede op af enkelte, næsten ugrenede Cellerækker og ere
næsten mikroskopiske, ere de højeste Former dannede af et rigt,
allerede noget forskjellig udpræget Cellevæv, og deres ofte gigantiske^
statelige Løv er delt i Organer, som mere eller mindre ligne Rod
Stængel og Blade.
1. Fucaceæ, Blæretangs-Familien. Som Exempel kan den almindelige
Blæretang (Fucus vesiculosus) tjene (Fig. 41). Løvet er ved rod-
lignende Dannelser fæstet til Sten o. a., er gaffelformig grenet,
fladt, bladagtigt med en Midtribbe (Fig. A); til Siderne for denne
sidde Luftblærer (a i Fig. A), der tjene som Svøimneapparater, og
i enkelte tykkere Ender af Løvgrenene (b i A) findes en Mængde
pæreformede Gruber, i hvilke Befrugtningsorganerne sidde omgivne
af »Safttraade« (Parafyser), og hvis Mundinger rage en Smule vorte-
formig frem. En af disse Gruber ses i lodret Gjennemsnit i Fig. B;
i denne ses der foruden Safttraadene kun Æggjemmer (F. vesiculosus
er Tvebo — Hanplanten gulbrun, Hunplanten olivenbrun), men hos
andre Arter er der tillige Sædgjeramer sammen med Æggjemmerne
i samme Grube. Æggjemmerne ere store, næsten kuglerunde Celler
paa en kort Stilk; i hvert af dem dannes 8 afrundede Ægceller,
der udkastes gjennem Grubens Munding, og efter at være skilte fra