Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

42 Kl Karposporeer; Ord. Coleochaeteae. er der en større Protoplasmakugle, Ægcellen, som rimeligvis maa befrugtes af Sædlegemerne; disse ligne Sværmcellerne i Form og ere selvbevægelige som dem, men ere blandt andet mindre (Pig. E), og de opstaa i smaa kegledannede Celler, som de i A ved c og d aftegnede, et i hver. Naar Ægcellen er befrugtet, omgiver den sig med en Cellehinde, og tillige voxe Grene af de i Æggjemmets Nærhed værende Celler ud (se A ved b), lægge sig tæt om dette, og danne saaledes et tæt, senere brunt Barklag om det; et Slags Sporefrugt er altsaa dannet (B). Næste Foraar danner den befrugtede Ægcelle ved Deling et parenkymatisk Væv, der sprænger dette Barklag (Fig. C), og nu opstaar i hver af disse Celler en Sværmcelle, som ved sin Spiring grundlægger en ny Coleochæteplante. Hei hai man altsaa et tydeligt Generationsskifte; den egentlige Coleochæte- plante er den ene og kjønnede Generation, det ved Spiringen dannede parenkymatiske Legeme den 2den (sammenlign Generationsskiftet hos Mosplanterne og de højere Planter). 2. Orden. Florideæ; Rødalgerne. De hertil hørende Alger bebo næsten udelukkende salt Vand. De ere (med meget faa Undtagelser) mere eller mindre røde, violette eller rødbrune, ofte med en usædvanlig pragtfuld og stærk Tone. Ligesom Brunalgerne indeholde ogsaa de Klorofyl, men et rødt Farveæmne (Phyco-erythrin) skjuler dets Nærværelse, henligge døde Rødalger i lersk Vand, uddrages det røde Fai veæmue, og Klorofyllet bliver synligt. Løvet er særdeles forskjellig formet, bestaar hos nogle af grenede, vandhaarlignende Celletraade, hos andre er det langt mere kompliceret og optræder med stængel- og bladlignende Gi ene, foruden at der er en rodlignende Del, der fungerer som Hæfteoi gan. Dg stængellignende jLøvgrene Dave som hos Cliara,c(?6i ne ubegrænset Længdevæxt, hos de bladlignende afsluttes denne huitig. Formering (kjøiisløs) finder Sted især vod en Slags Knopcellei, som kaldes Tetrasporer eller Firlingssporer, fordi de opstaa 4 sammen i en Modercelle, der kan sidde overfladisk, men hyppigst er indsænket i Løvets Væv. Kjønslig Forplantning finder Sted paa en ganske ejendommelig Maade ved ikke selvbevægelige, kuglerunde Sædlegemer (her kaldte Spermatier ligesom hos Laverne; se a og x i Fig. 43 A,