Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Kl. Karposporeer; Ord. Ascomycetes. 1. Erysiphei.
1. Underorden. Erysiphei; ffleldugsvampene.
De herhen hørende Svampe leve paa Overfladen af Blade og
andre grønne Plantedele, og deres Mycelium danner der et hvidligt,
spindelvævsagtigt Overtræk (se Fig. 44 og 45, der forestiller et
Stykke af et Blad overspundet af et Mycelium); Mycelietraadene ud-
sende ejendommelige Sugeorganer (Haustorier), som gjennembore
Overhuden og fungere som en Slags Rødder, der dels fæstne Svampen
til Værtplanten, dels tage Næring fra denne. Meldugsvampene høre
saaledes til de skadelige Parasiter, der ødelægge og hæmme de
Plantedele, som de voxe paa, i deres Væxt. De formere sig for det
første ved Knopceller (Konidier), som i Mængde afsnøres af Enderne
af visse Myceliegrene, der voxe lodret i Vejret (c i Fig. 45 er en
saadan Gren; en Knopcelle er i Færd med at løsne sig); disse
Knopceller kunne strax spire og saaledes hurtig formere Arten og
udbrede Sygdommen; naar de ere til Stede i stor Mængde, dække
de Overfladen af den Plantedel, paa hvilken Svampen findes, med
et hvidt Mel. Sporefrugterne ere mørkebrune og kugleformede, men
saa smaa, at de i Regelen netop kunne -ses med blotte Øjne; de
dannes paa følgende Maade. To Mycelietraade, som krydses, ud-
vikle paa Krydsningsstedet, hver en Kjøns-Celle; den ene af disse
(bi Fig. 44), Pol li n o diet, er cylindrisk, den anden, Æggjemmet eller
Karpogoniet, er mere tyk, ægformet (c i Fig. 44); disse to Celler
lægge sig tæt op til hinanden, og der foregaar vistnok ved Dios-
mose en Befrugtning; i alt Fald udvikles at den som Æggjemme
betegnede Celle, c, senere en eller flere Sporesække (e i Fig. 45),
der tilsammen omgives med et Hylster at Celler, der opstaa
lige tæt under Æggjemmet som Grene fra den Mycelietraad, dei
bærer det, og senere formere sig (Fig. 44 ved d og et ældre
Stadium til Højre for den); da de yderste Celler i Hylsteret larve
sig mørkebrune, viser den modne Sporefrugt sig som et ganske
lille, mørkt, kuglerundt Legeme paa de angrebne Plantedele (a i Fig. 45).
Sporerne udkastes af Sporesækkene, etter at Sporefrugten er gaaet
itu eller raadnet. De paa Fig. 45 med b og d betegnede Legemei
høre ikke selve Meklugsvampen til, men ere en anden paa den
snyltende Svamps (Cicinnobolus’s) Formeringsorganer; man antog
dem tidligere for en egen Frugtform hos Meldugsvampen.
En af de mest omtalte Meldugsvampe er Druesvampen (Ery-
siphe Tuckeri), som voxer paa Vinranken, og i det den overspinder
Druerne, hæmmer disses Væxt, foraarsager, at de revne og derpaa