Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

58 Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 4. Lichenes. ligger da i den hule Del af Overfladen), i andre Tilfælde formet som uregelmæssig grenede, bugtede Linier (skriftformede, hvoraf en Slægt har faaet Navn af Skriftlav Fig. 54), eller halvkugleformet, hovedformet, som hos Cladonia (Fig. 56). — Hos de angiokarpe Laver ligne Frugtlegemerne derimod ganske Kjærnesvampenes Peri- thecier, idet Sporelejet helt er indelukket i Løvet og kun gjennem en snæver Munding staar i Forbindelse med Omverdenen (Fig. 55). Fig. 62. En Del af et Sporeleje, c Sporerne, d Hypotheciet, et tyndt Lag, hvorpaa Sporesækkene sidde. Fig. 63. Sporen hos: a Cladonia, Lecanora og Pertusaria; b Baeomyces; c Sphinc- trina; d, e, f forskjellige Parmelia-Arter; g, h Verrucaria i yngre og ældre Tilstand ; i, k Arter af Leptogium. Hos næsten alle Laver kjendes nogle andre Legemer, som allerede for lang Tid siden ere bievne ansete for de mandlige Kjøns- organer og derfor kaldtes Spermogonier eller Sædgjemmer. De ere smaa, i Løvet nedsænkede Beholdere, i hvilke der ved Afsnøring dannes talløse, smaa, cylindriske, ikke selvbevægelige Celler, Sæd- legemerne eller Spermatierne, som udkastes gjennem Be- holderens Munding (Fig. 64). Naar man ansaa disse for Spermatier, grundede man dette paa deres konstante Forekomst og Overensstemmelser med Sper- matierne hos Svampene og derpaa, at det aldrig lykkedes at faa dem til at spire. Først i de allerseneste Aar er det lykkedes at vise, at de virkelig ere Spermatier, og at der i Løvet udvikler sig et kvindeligt Kjønsapparat (Karpogon), der rager frem over Løvfladen med et klæbrigt Befrugtningshaar omtrent som hos Rødalgerne (Fig. 59, a); lige som hos disse kopuleres Spermatierne med dette, efter at de ved Regnens eller Duggens Hjælp passivt ere førte hen til det. Efter Befrugtningen ses en Del Celler udvikle sig af Kar- pogonens nedre Del, og af disse opstaa til sidst Sporesækkene,