Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 4. Lichenes. 59 medens Parafyserne derimod danne et heraf helt uafhængigt Gren- system, som udspringer fra Løvgrenene uden for Karpogoniet. lig. 64. A et Stykke af Løvet af Parmelia parietina med Sporehuse (a) og Sædgjemmer (b). B, et Stykke afLøvet afCetraria islandica med Sædgjemmer i Enden af de smaa Randflige; C, en saadan Flig med et Sædgjemme og udkastede Spermatier, forst. I. Buskformede gymnokarpe Laver med lag- delt Løv ere: Cladonia, hvis vigtigste Art er Rensdyrlav (C. rangi- ferina, Fig. 56); nogle Arter have stærkt grenet Løv, andre næsten ugrenede, tragtformede Løvgrene, som udspringe fra et blad- eller skorpeagtigt paa Jorden udbredt Løv. — Stereocaulon. Roccella voxer især paa Klipper ved Kysterne, R. tinctoria (Orseille- eller Lakmuslav) ved Middelhavets og det tropiske Atlanter- havs Kyster. Usnea (Skæglav), hvis trinde tynde Grene slapt hænge ned fra Træerne (Fig. 57). Ramalina (Grenlav), Evernia, Cornicularia og Cetraria, hvortil bl. a. hører C. islandica, Islandsk Lav (Lichen islandicus i Farmacien), hvis olivenbrune, uregelmæssig blærede og grubede, i Randen frynsede, flade (Fig. 64, B) Løv i kogende Vand svulmer op til en strukturløs Gelé af Lavstivelse (Lichenin). IL Bladagtige lagdelte gymnokarpe Laver ere: Peltigera (Skjoldlav), hvis Apothecier ere ensidig skjoldformede, befæstede paa Randen at Løvets Lapper; Parmelia (Skaal-Lav), hvortil den almindelige Væglav (P. parietina), Stenlav (P. saxatilis) o. a. høre; Sticta (S. pulmonacea, Lungelav).