Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 5. Tuberacei. 61 og Gange, hvis Vægge beklædes af det som hos andre Ascomyceter af Sporesække ogParafyser dannede Sporeleje. Sporerne kunne kun blive frigjorte ved Frugtlegemets Forraadning. Slægten Tuber, Trøffel, har et brunt Sporeleje, hvorfor det almindelig kjødfulde, kartoffellignende Frugtlegeme paa Tværsnit faar et marmoreret Udseende, og næsten kuglerunde Sporesække med faa (oftest 4) runde, piggede, brune Sporer. Frugtlegemet har en Størrelse, der ligger mellem en Valnøds og en knyttet Haands. Trøflerne leve altid i lyse Skove, og de forsvinde med Skoven, naar den omhugges; Frankrig og Italien avle de fleste og bedste Trøfler, der opsøges ved Hjælp af Svin eller dres- serede Hunde. T. melanosporum, aesti- vum, brumale o. a. — Terfezia Leo ni s (N. Afr.) er ligeledes meget velsmagende og søgt. Hos Elaphomyces (Hjortetrøflen) har Frugtlegemet et træagtig haardt eller korkagtigt Yderlag, og hele det Indre er, naar det er modent, fyldt med en Sporemasse og et spindelvævs- agtigt Kapillitie, efter at Sporesækkene og de øvrige Cellevægge i det Indre ere gaaede til Grunde. De ere uspiselige (ogsaa indenlandske), underjordiske Trøfler. En mærkelig til Tuberaceerne hen- ført Svamp er følgende: Slægten Penicillin m (Pensel- skimmel) har en Art, P. glaucum, Fig. 65. Penicillium glaucum. a Mycelietraad. b Knopcelledannende Traad. c Knopceller. (320 Gange forstørret). der er den alleralmindeligste Skimmelsvamp (Fig. 65). Fra dens traadformede, rigt forgrenede Mycelium udgaar der korte, lodrette Grene, som i Spidsen dele sig kransformig, og paa de derved dannede Grenender afsnøre talrige Knopceller (Konidier, c i Fig. 65), den ene kjædeformig under den anden. Først i nyere Tid har man lært, at denne Skimmelsvamp er det knopcelledannende Trin af en lille Tuberacé, hvis Frugtlegeme i Størrelse og Farve ligner et