Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes. 69
3. Fam. Entomophtlioraceæ *). Hertil høre nogle smaa Svampe,
som snylte i Insekter og til sidst sende Myceliegrene ud gjennem
disses Hud, der afsnøre Sporer, som derpaa slynges bort og ved at
overføres paa andre Individer af Insekter strax kunne inficere dem,
i det Spiretraadcne trænge ind i Kroppen (de ere altsaa et »Smitstof«).
E ni pusa Muscæ dræber aarlig i Høsten Masser af Stuefluer, som
man ser sidde paa Vinduer og Vægge o. 1. omgivne af en hvidlig,
kornet Masse — de afkastede Sporer. Entomophtlioraradicans
lever i Sommerfuglelarver, hvis hele Indre fortæres, saa at kun
Aanderør og Tarmindhold blive tilbage inden for Huden.
5. Orden. Basidiomycetes; de Firsporede.
Sporelejet er dannet af lodret paa Overfladen stillede Celler,
af hvilke nogle (B a s i d i e r n e) ved Afsnøring danne Sporerne, medens
andre ere golde (Paralyserne eller Pallisadecellerne og Cystiderne).
Basidierne ere omvendt ægformede eller kølle-
formede Celler, som almindeligvis rage lidt
frem over de golde, og som paa deres Spids 5
danne Sporerne i Regelen 4 i Tallet
paa følgende Maade: der opstaar et Antal
(almindelig 4) kegleformede Spidser paa Basi-
diens Top, idet dens Væg poser sig ud; derpaa
svulme Spidserne af disse »Sterigmata« Ei„ 72 Del af et Sporc-
kugleformig op, fyldes med Protoplasma, af- leje; s, Sporer.
grænses ved en Væg som selvstændige Celler
og løsne sig endelig som frie Sporer fra Basidierne raed deres
Sterigmer (Fig. 72).
Disse i Almindelighed større og ikke snyltende Svampe ere
dannede af mange samnienvævede Hyfer. Undertiden dannes der
som hos Laverne en Modsætning i Frugtlegemet mellem et Bark-
og et Marvlag ved Hyfernes mere eller mindre tætte Sammenvævning;
i Frugtlegemet kunne Hyferne hos nogle, som Hatsvampene, ordne
sig mere regelmæssig, end det sædvanlig er Tilfældet. Har Frugtlegemet
ligesom Myceliestrængene en bestemt udtalt Længdeaxe, saa løbe
Hyferne hovedsagelig parallelt med den. Et »falsk Parenkym« dannes,
*) indskaaren ø: Leddyr; yd-opa, Ødelæggelse.