Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes. 69 3. Fam. Entomophtlioraceæ *). Hertil høre nogle smaa Svampe, som snylte i Insekter og til sidst sende Myceliegrene ud gjennem disses Hud, der afsnøre Sporer, som derpaa slynges bort og ved at overføres paa andre Individer af Insekter strax kunne inficere dem, i det Spiretraadcne trænge ind i Kroppen (de ere altsaa et »Smitstof«). E ni pusa Muscæ dræber aarlig i Høsten Masser af Stuefluer, som man ser sidde paa Vinduer og Vægge o. 1. omgivne af en hvidlig, kornet Masse — de afkastede Sporer. Entomophtlioraradicans lever i Sommerfuglelarver, hvis hele Indre fortæres, saa at kun Aanderør og Tarmindhold blive tilbage inden for Huden. 5. Orden. Basidiomycetes; de Firsporede. Sporelejet er dannet af lodret paa Overfladen stillede Celler, af hvilke nogle (B a s i d i e r n e) ved Afsnøring danne Sporerne, medens andre ere golde (Paralyserne eller Pallisadecellerne og Cystiderne). Basidierne ere omvendt ægformede eller kølle- formede Celler, som almindeligvis rage lidt frem over de golde, og som paa deres Spids 5 danne Sporerne i Regelen 4 i Tallet paa følgende Maade: der opstaar et Antal (almindelig 4) kegleformede Spidser paa Basi- diens Top, idet dens Væg poser sig ud; derpaa svulme Spidserne af disse »Sterigmata« Ei„ 72 Del af et Sporc- kugleformig op, fyldes med Protoplasma, af- leje; s, Sporer. grænses ved en Væg som selvstændige Celler og løsne sig endelig som frie Sporer fra Basidierne raed deres Sterigmer (Fig. 72). Disse i Almindelighed større og ikke snyltende Svampe ere dannede af mange samnienvævede Hyfer. Undertiden dannes der som hos Laverne en Modsætning i Frugtlegemet mellem et Bark- og et Marvlag ved Hyfernes mere eller mindre tætte Sammenvævning; i Frugtlegemet kunne Hyferne hos nogle, som Hatsvampene, ordne sig mere regelmæssig, end det sædvanlig er Tilfældet. Har Frugtlegemet ligesom Myceliestrængene en bestemt udtalt Længdeaxe, saa løbe Hyferne hovedsagelig parallelt med den. Et »falsk Parenkym« dannes, *) indskaaren ø: Leddyr; yd-opa, Ødelæggelse.